Optimistisk erhvervsdirektør gør status på et godt år - men 2018 bliver endnu bedre

Erhvervsdirektør i Business Fredericia, Kristian bendix Drejer, fortæller, at erhvervslivet har det godt. Han gør status oevr årets gang og ser frem til 2018. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Optimistisk erhvervsdirektør gør status på et godt år - men 2018 bliver endnu bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervsdirektør hos Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer, glæder sig over nye virksomheder, en michelin-stjerne og fyldte butikslokaler.

Fredericia: - 2016 var et fantastisk år, og 2017 var endnu bedre.

Sådan siger erhvervsdirektør i Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer, om erhvervslivet i Fredericia Kommune. Her kort før årsskiftet gør han status over årets gang, og hurtigt bryder han ud i store smil. Det går nemlig godt i Fredericia, fortæller han.

En række virksomheder kom til eller meldte sin ankomst; blandt andet Google, DLG's kommende domicil og tørhavnen i Taulov, som ADP og pensionsselskabet PFA står bag.

- Desuden kom der endnu flere virksomheder til området, en michelin-stjerne kom til byen, teatret gjorde det godt igen, der er godt gang i Kanalbyen, moderniseringen af Østerstrand er færdig og mange flere butikslokaler er blevet fyldt, nævner han som eksempler.

For nylig viste en undersøgelse, at Fredericia ligger i top i Region Syddanmark, når virksomheder søger erhvervslejemål. Det er også en indikator for den interesse, som Fredericia nyder i øjeblikket, siger erhvervsdirektøren.

Man kan næsten ikke tro det, men jeg tror, det bliver endnu bedre
Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer

Fokus på infrastruktur og erhvervsarealer

Men kan al den optimisme og vækst fortsætte i 2018? Ja, mener Kristian Bendix Drejer.

- Man kan næsten ikke tro det, men jeg tror, det bliver endnu bedre. Det bygger jeg på generel optimisme i byen, de mange henvendelser vi får og en generel vækst i samfundet, forklarer han.

Der er dog også faremomenter i horisonten, for med den høje vækst, som nogle brancher oplever i øjeblikket, skal Fredericia lægge sig i selen, hvis man skal bevare interessen fra virksomhederne og fortsætte sin udvikling.

- Med det tempo skal vi i gang med at overveje nogle nye erhvervsarealer. Desuden skal vi have opmærksomhed på infrastrukturen. Vi skal tage det momentum, der er, mens opsvinget er her. Det varer jo ikke evigt med det tempo, siger Kristian Bendix Drejer.

Desuden peger han på, at det er også er nu, man skal få de ledige med ud på arbejdsmarkedet - blandt andet via samarbejdsaftalen, som Fredericia Kommune og Business Fredericia forpligtede sig til i Budget 2017 og er i fuld gang med at implementere.

Optimistisk erhvervsdirektør gør status på et godt år - men 2018 bliver endnu bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce