Pludselig manglede lønnen: FOA fik travlt med krav på 315.000 kroner mod konkursramt vikarbureau

FOA Lillebælt måtte åbne kontoret i påsken, da 21 medlemmers krav mod konkursramt vikarbureau skulle rejses, inden fristen udløb. Arkivfoto: Foto: Annelene Petersen

Pludselig manglede lønnen: FOA fik travlt med krav på 315.000 kroner mod konkursramt vikarbureau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne Blomme fra FOA Lillebælt måtte afbryde påskeferien for at sikre medlemmers krav om 315.000 kroner i feriepenge, løn og pension i forbindelse med konkurs i vikarbureau, som fortsætter under samme navn - dog som ApS.

Fredericia: 21 medlemmer af FOA Lillebælt har tilsammen 315.000 kroner til gode i feriepenge, løn og pensionsbidrag fra vikarbureauet MG-V i Aarhus. Firmaet blev begæret konkurs 22. februar, men fortsatte dagen efter som MG-V ApS.

- Firmaet har samme adresse, samme hjemmeside og de tilmeldte benytter samme login, så det er i realiteten fuldstændigt det samme firma, siger Anne Blomme, fagligsekretær hos FOA Lillebælt, som måtte tage på job i påskedagene for at sikre, at medlemmernes krav blev indleveret rettidigt.

Konkursen blev meddelt de ansatte i et nyhedsbrev på selskabets hjemmeside. Det betød, at ikke alle opdagede konkursen, før de konstaterede, at der var en periode, de ikke havde fået udbetalt løn for.

- Det var en periode på nogle uger, men det handler også om medlemmernes feriepenge optjent i 2018, så alt i alt er det 350.000 kroner i krav fra vores afdeling, siger Anne Blomme.

Det er ikke et vikarbureau, vi har haft problemer med. Alt har fungeret fint for medlemmerne, og det gør det stadig i det nye selskab, men der er et udestående med løn og feriepenge i det gamle selskab.
Faglig sekretær i FOA Anne Blomme

Velfungerende firma

FOA har ingen dårlige erfaringer med virksomheden og kan konstatere, at medlemmerne modtager løn og feriepenge uden problemer i det nye selskab.

- Det er en underlig sag, for jeg vidste faktisk ikke, at selskabet opererede i vores område, før jeg blev kontaktet af medlemmer i forbindelse med den aktuelle sag. Medlemmerne melder sig ind på vagter, og de får præcis den løn og tillæg, de har krav på. Alt kører helt efter bogen, siger Anne Blomme.

I en meddelelse fra selskabets advokat til Lønmodtagernes Garantifond fremgår det, at MG-V blev taget under konkursbehandling efter en økonomisk strid mellem selskabet og en række kommuner, man havde rammeaftaler med. MG-V mente at have 10,5 mio. kroner til gode, mens kommunerne havde et modkrav, som betød, at de ikke ville betale. Sagen endte med, at skifteretten i Aarhus tog MG-V under konkursbehandling. I mellemtiden var stiftet MG-V ApS, som nu driver vikarvirksomheden videre.

- Jeg er i gang med at undersøge det nærmere og har været i dialog med selskabets advokat. Det springende punkt er, hvem der skal dække medlemmernes løn og feriepenge. Lønmodtagernes Garantifond har i første omgang afvist, at det er dem, og mener, at det er det nye selskab, og det skal vi have afklaret, siger Anne Blomme.

Krav sendt videre

Selskabet er medlem af Dansk Erhverv, og brancheorganisationen sikrer blandt andet dækning af feriepenge.

- Så jeg er ikke nervøs for om medlemmerne får deres penge, men det er et spørgsmål om, hvem der skal betale, siger Anne Blomme.

Hun har rejst krav både over for Dansk Erhverv, Lønmodtagernes Garantifond og det nye selskab.

- De løst ansatte (vores medlemmer, red.) skal rejse krav om manglende løn, pension og feriepenge i konkursboet og hos Dansk Erhvervs feriegarantiordning. Hvis boet ikke kan betale, så kan feriepengene hentes i garantiordningen, i sidste ende må LG betale, oplyser Anne Blomme.

Konkursen behandles af kammeradvokaten, og Anne Blomme har kontant med FOA's hovedorganisation, om det er en sag, de skal køre, eller de skal tage den lokalt.

- Virksomheden har ansatte både i Jylland og på Sjælland, så der kan være andre end vores medlemmer under FOA Lillebælt, der er berørt, siger Anne Blomme.

Pludselig manglede lønnen: FOA fik travlt med krav på 315.000 kroner mod konkursramt vikarbureau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce