Prinsesser og helte ombord: Disneys krydstogtskib lægger til i Fredericia

Fredericia får i 2019 besøg af Disney Cruises. Arkivfoto: Robert Wengler

Prinsesser og helte ombord: Disneys krydstogtskib lægger til i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Disney Cruises besøger for første gang en dansk havn udenfor København i 2019.

Fredericia: Fredericianerne får sig en anderledes oplevelse, når Disney Cruise for første gang nogensinde i 2019 lægger til i Fredericia.

Disney Cruises har netop annonceret syv nye destinationer på deres europæiske tur i 2019, og her er Fredericia på listen. Det er første gang, Disney anløber en dansk havn udenfor København. Det oplyser ADP i en pressemeddelelse.

Som en del af Disney Magic's rundtur i Europa i 2019 får gæsterne for første gang mulighed for at anløbe havnene i Göteborg, Nynashamn (Stockholm), Toulon (Provence), Brest (Frankrig), Cartagena (Spanien), Belfast i Nordirland og Fredericia.

- Det er virkelig en anerkendelse af Fredericia som destination. Normalt anløber Disney Cruises kun hovedstæder, så vi er meget stolte over, at Disney har valgt Fredericia som ny destination, skriver administrerende direktør i havneselskabet ADP Nils Skeby i pressemeddelelsen.

Fra København til Dover via Fredericia

Disney Magic anløber Fredericia den 16. august 2019. Krydstogtoplevelsen begynder i København 8. august og fortsætter videre til Tallinn, Skt. Petersborg, Helsinki og Stockholm, inden skibet lægger til i Fredericia og fortsætter videre til Dover i England, som er slutdestinationen.

Disney Magic er cirka 300 meter langt og har plads til 2.700 passagerer og 950 besætningsmedlemmer. Ombord kan gæsterne blandt andet opleve en opsætning af Disneys "Twice Charmed", som er en Askepot-historie med et tvist, og gæsterne kan møde Marvels Avengers i akademiet ombord. Det oplyser Disney Magic på sin hjemmeside.

Annonceringen fra Disney Cruises kommer netop som den internationale krydstogtbranche er på vej til dette års største krydstogtmesse, Seatrade Cruise Global, i Fort Lauderdale, USA.

Cruise Fredericia er repræsenteret på Seatrade Cruise Global med Line Tange, Cruise Manager i ADP og Helle Rosborg Black, Cruise Koordinator i Visit Fredericia.

- Vi har kendt til anløbet et godt stykke tid, og jeg har glædet mig til at få lov til at offentliggøre det. Jeg har selv prøvet at være ombord på et Disney skib, og det er en helt speciel oplevelse at være gæst ombord - næsten som at være midt i et Disney eventyr. Det er perfekt timing, at jeg nu kan tage på messe, hvor jeg har flere planlagte møder med de internationale krydstogtrederier. At kunne fortælle, at vi får besøg af Disney Cruises i 2019, er et vigtigt selling point for mig, oplyser Line Tange i pressemeddelelsen.

Prinsesser og helte ombord: Disneys krydstogtskib lægger til i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce