Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rør-firma er udnævnt til gazelle-virksomhed for første gang

Dansk Svejse og Rørmontage har været med til at lave rørarbejde til fliskedlerne på Skærbækværket. Arkivfoto: Martin Ravn

Rør-firma er udnævnt til gazelle-virksomhed for første gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Dansk Svejse og Rørmontage Vest på Brovadvej er for første gang udnævnt til Gazelle-virksomhed af avisen Børsen.

Det er virksomheden med 40 ansatte rigtig glad for, fortæller teknisk direktør Ulrik Kristiansen. Gazelle-virksomhed er en betegnelse for en hurtig voksende virksomhed, der som minimum har fordoblet sin omsætning over en fire-årig periode.

- Det er en kombination af, at vi har fået flere kunder og er blevet mere kendte, og så var vi gode til at servicere vores gamle kunder under krisen, siger Ulrik Kristiansen om årsagen til udviklingen i Dansk Svejse og Rørmontage Vest.

Virksomheden leverer rør-løsninger og har blandt andet været med til at montere rør på kedlerne til Skærbækværket og laver rørarbejde og vedligehold for Carlsberg.

Mærker manglen på arbejdskraft

Virksomheden har hovedsageligt kleinsmede og svejsere ansat. Som så mange andre virksomheder mærker Dansk Svejse og Rørmontage Vest også manglen på arbejdskraft.

- Dem, som har den erfaring, vi skal bruge, er i job. Der er nok ikke blevet uddannet så mange for 5-10 år siden, og det betaler man lidt for nu. Vi har brug for udlærte kleinsmede med svejsecertifikationer, siger Ulrik Kristiansen.

Virksomheden ejes af Ulrik Kristiansen og Tonni Eriksen.

Dansk Svejse og Rørmontage Vest modtager prisen som gazelle på Hotel Legoland i Billund 14. november.

Rør-firma er udnævnt til gazelle-virksomhed for første gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.