Skeby træder ud af bestyrelsen for Taulov Transportcenter - har fået nyt job

Nils Skeby træder ud af bestyrelsen i Taulov Transportcenter, hvor han har siddet som formand. Det oplyste han til generalforsamlingen torsdag. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Skeby træder ud af bestyrelsen for Taulov Transportcenter - har fået nyt job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bestyrelsesformand for Taulov Transportcenter Nils Skeby træder ud af bestyrelsen. Det oplyste han på torsdagens generalforsamling.

Taulov: Nils Skeby træder ud af bestyrelsen for Taulov Transportcenter. Det oplyste han torsdag eftermiddag til Taulov Transportcenters generalforsamling.

- Som mange ved, så har jeg opsagt min stilling i ADP 1. februar. Jeg kan ikke endnu meddele, hvor jeg skal arbejde. Det kan jeg måske i næste uge, men det bliver ikke i Taulov og Fredericia-området. Hvad betyder det så for foreningen? Det har vi drøftet i bestyrelsen. Jeg er ikke på valg i år, men det rigtige er, jeg træder tilbage som formand, sagde Nils Skeby til de knap 20 deltagere i generalforsamlingen.

- Egentlig ville jeg gerne fortsætte arbejdet, for jeg synes, det er spændende, men det er ikke rigtigt, for man skal have sin gang i Fredericia for at være oppe på beatet, forklarede Nils Skeby yderligere.

Der var også tak fra bestyrelsen til Nils Skebys indsats.

- Du har været med til, at vi har flyttet os og fået flere medlemmer og sat erhvervet på kortet nationalt, sagde næstformand i Taulov Transportcenter Kim Thorstein-Nielsen.

Generalforsamling
Kim Thorstein-Nielsen (Thorni Aps) blev genvalgt, og Claus Terkildsen (DK Logistik A/S) blev valgt til bestyrelsen, mens Ib Nielsen (Danske Fragtmænd A/S) ikke genopstillede.Hermed består bestyrelsen af: Kim Thorstein-Nielsen (Thorni Aps), Claus Terkildsen (DK Logistik A/S), Mikkel Østergaard Kruse (Blue Water Shipping A/S) og Torben Aldershaab (DB Cargo Scandinavia A/S).

Bestyrelsen har konstitueret sig med Torben Aldershaab som formand og Kim Thorstein-Nielsen som næstformand.

Som suppleanter blev Kristian Bendix Drejer (Business Fredericia) genvalgt, og Marianne Nielsen (Bendix Transport) nyvalgt.

Taulov Transportcenters regnskab viste et overskud på 22.621 kroner.

Foreningen har godt 40 medlemmer. Der var mødt knap 20 deltagere op til generalforsamlingen.

Køretilladelse til terminaltraktor

Et af foreningens store fokusområder i 2018 har været at få en tilladelse af politiet til at køre med terminaltraktor. Det er lykkedes.

- Det er mig bekendt det eneste sted i Danmark, man har sådan en tilladelse. Der er enkelte restriktioner på i tidsrummet kl. 6-9 og 15-18, men ellers må I helt lovligt køre med terminaltraktor mellem jeres virksomheder, fortalte Nils Skeby i sin beretning til medlemmerne.

Parkeringsplads måske på vej

Desuden kunne han fortælle, at der bliver arbejdet på at lave en parkeringsplads for lastbiler i Taulov. Fredericia Kommune er ifølge Nils Skeby klar til at lægge jord til. Men kommunen kan ikke drive parkeringspladsen.

- Vi tror, der skal en ekstern aktør til. Vi tror, der kan laves en businesscase ud af det - altså at få det til at balancere økonomisk, sagde han.

Et andet fokusområde var infrastrukturen i Taulov, hvor trængslen på motorvejene ved afkørslerne blev nævnt.

- Hvis ikke vi får infrastrukturen til at følge med, føler vi os ret sikre på, væksten vil stagnere. Der skal minimum afsættes et tocifret millionbeløb de kommende fem år. I det nuværende budget ligger der en hensigtserklaring om at afsætte 15 millioner. Det vil jeg anbefale, at vi beder dem (politikerne, red.) om at holde fast i, sagde Nils Skeby.

Skeby træder ud af bestyrelsen for Taulov Transportcenter - har fået nyt job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce