Status på samarbejde med erhvervsliv: Så mange ledige er kommet i job på to år

Blue Water Shipping var en af de første virksomheder til at underskrive samarbejdsaftalen. Her er det direktør for Blue Water Shipping, Mikkel Ø. Kruse, og borgmester Jacob Bjerregaard (S), der i april 2017 underskrev samarbejdsaftalen om at skabe flere arbejdspladser og praktikpladser, investere i mere efteruddannelse og forbedre erhvervslivets rammevilkår. Arkivfoto: Dorte Brandsen

Status på samarbejde med erhvervsliv: Så mange ledige er kommet i job på to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er indgået samarbejdsaftaler med 112 lokale virksomheder. Målet om at få 85 langtidsledige i job er dog endnu ikke nået.

Fredericia: Hvis antallet af ledige i Fredericia Kommune skal nedbringes, så kræver det en indsats fra erhvervslivet og Fredericia Jobcenter. Derfor indgik Fredericia Kommune, Business Fredericia og LO Fredericia i slutningen af 2016 en samarbejdsaftale, hvor erhvervslivet fik sænket dækningsbidraget mod, at erhvervslivet forpligtede sig til at skabe flere job og praktikpladser og uddanner flere ansatte.

Nu er de to år næsten gået, og de første delresultater er klar. Der er pt. underskrevet samarbejdsaftaler med 112 virksomheder, fortæller projektkonsulent hos Business Fredericia John Pagaard.

- Målet var at ramme 100 inden udgangen af 2018, men jeg tror, vi nærmer os 120 inden året er omme, siger John Pagaard.

Samarbejdsaftalen betyder, at virksomheder via en aftale forpligter sig til at åbne dørene for langtidsledige fra jobcentret.

Målet var at ramme 100 inden udgangen af 2018, men jeg tror, vi nærmer os 120 inden året er omme.
John Pagaard

Målet om langtidsledige endnu ikke nået

Der er især fokus på rekruttering af lokal arbejdskraft og et tættere samarbejde mellem virksomhederne og jobcentret for at få langtidsledige i job. I samarbejdsaftalen ligger der også en forpligtelse til, at virksomhederne i forbindelse med langstidssygemeldte benytter sig af kommunens fasttrackordning, hvor virksomheder kan henvende sig ved eksempelvis en længere stress-sygemelding og få hjælp til at få den sygemeldte ansatte tilbage på jobbet.

Et andet fokus er kompetenceudvikling og opkvalificering af de ledige.

- Det er nødvendigt med den tætte kontakt mellem jobcenter og virksomheder, så jobcentret ved, hvad virksomhederne har brug for, fortæller John Pagaard.

Et andet mål i samarbejdsaftalen var at få 85 langtidsledige i job. Det er man endnu ikke nået i mål med.

- Der har været 140 jobåbninger. 88 er blevet ansat i ordinære job, hvoraf cirka halvdelen er langtidsledige. Desuden er der etableret to elevpladser, siger John Pagaard, der fortæller, at der kan være en kompetencedifference, der gør, ikke alle ledige job kunne besættes.

Samarbejdsaftalen fortsætter i 2019.

Opdateret.

Status på samarbejde med erhvervsliv: Så mange ledige er kommet i job på to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce