Strid om overenskomst vokser - fredag træder sympatikonflikt i kraft

Indehaver af Sydjysk Tag- enterprise Claus Pedersen har allieret sig med nogle af kræfterne bag Vejlegaarden. Arkivfoto

Strid om overenskomst vokser - fredag træder sympatikonflikt i kraft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

børkop - Sydjysk Tagentreprise på Hasselhaven i Børkop er blevet en del af en faglig konflikt med 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, BJMF, som på fredag udvides med en sympatikonflikt.

Den omfatter fagforbundene 3F - Bygge- og Transportgruppen, Malerforbundet, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørforbundet og Dansk Metal. Det betyder, at firmaet vil blive udelukket fra at arbejde på overenskomst-omfattede byggepladser, ligesom medlemmer af de forskellige forbund ikke udfører eller færdiggør arbejde, som Sydjysk Tagentreprise har påbegyndt.

Firmaet ejes af Claus Pedersen, som var en af investorerne bag Vejlegaarden, der gik konkurs efter en konflikt om overenskomst med 3F. Det er den samme konflikt, der nu rammer Claus Pedersen.

- Jeg opsagde min overenskomst med 3F, imens sagen med Vejlegaard stod på. For jeg ville ikke finde mig i deres metoder. Ingen af mine ansatte ønsker overenskomst, de er allesammen tilfredse uden. Så jeg ser det som payback-time. Jeg står med en pistol for panden, siger Claus Pedersen om konflikten.

Det er ren rutine

Hos BJMF afviser man, at den faglige konflikt imellem forbundet og Sydjyske Tagentreprise har nogen som helst sammenhæng med Vejlegaardsagen.

- Claus Pedersens firma har udført arbejde på Valby Langgade i København, som er en overenskomstdækket byggeplads. Og da vi konstaterer det, så varsler vi konflikt, som vi gør med alle andre virksomheder, som udfører den slags arbejde men ikke har overenskomst. Så Claus har helt mistet perspektivet, der er intet payback i det her, siger Helge Hansen, faglig sekretær for BJMF i København.

Bagland er på plads

Men forløbet omkring Vejlegaarden lurer stadig i baghovedet på Claus Pedersen.

Sagen udviklede sig dramatisk for hans vedkommende, da han i en pressemeddelelse fra 3F Vejle blev beskyldt for bevidst at have påkørt en blokadevagt.

Siden vandt han en injuriesag i by- og landsretten.

Han frygter, at en faglig konflikt vil påvirke hans forretning.

- Jeg er bekymret, for mine kunder ønsker selvfølgelig ikke ballade i forbindelse med en lock-out. Men generelt støtter kunderne mig, det samme gælder mine medarbejdere. Der er ingen af os, som ønsker det her og jeg stiller mig uforstående overfor, hvorfor det sker, siger Claus Pedersen.

Han imødeser dog den faglige konflikt med sindsro, ikke mindst fordi han har samlet det bagland omkring sig, som også stod bag Vejlegaarden.

- Der er økonomisk opbakning bag mig, så jeg tror nok, at det hele skal gå. Og så må vi jo bare tage kampen, for jeg bakker ikke. Jeg kommer ikke til at tegne overenskomst. Til gengæld overvejer jeg at rejse en sag i arbejdsretten om, hvorvidt denne her konflikt overhovedet er berettiget, siger Claus Pedersen.

Sympatikonflikten imod Sydjysk Tagentreprise i Børkop træder i kraft fredag 3. juni.

Strid om overenskomst vokser - fredag træder sympatikonflikt i kraft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce