Syerske fra barnsben: Gitte Dahlhus besluttede som 32-årig at skifte spor fra kontorlandskabet til systuen

Anna Marie Buhl Petersen har købt den blå kjole hos Gitte Dahlhus Design. Kjolen bliver tilpasset hende og skal bruges til Anne Marie Buhl Petersens guldbryllup i april. Butikken sælger også håndtasker, hårpynt og undertøj til den store fest. Foto: Søren Gylling

Syerske fra barnsben: Gitte Dahlhus besluttede som 32-årig at skifte spor fra kontorlandskabet til systuen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For 18 år siden - inden der var gps i biler og telefoner - åbnede Gitte Dahlhus Design butik og systue i Erritsø. Det var dengang vigtigt, virksomheden lå tæt ved en motorvejsafkørsel.

Erritsø: Det var et længere tilløb, der for 18 år siden fik Gitte Dahlhus til at købe ejendommen på Erritsø Bygade og renovere staldlængen til butik og systue til en af kvinders vigtigste ingredienser, når det kommer til at holde de store fester: kjolen.

Gitte Dahlhus er egentlig kontoruddannet og havde også arbejdet som dagplejer en periode. Men som 32-årig besluttede hun at kaste sig over en helt anden metervare. Hun uddannede sig som skrædder, fordi ændret lovgivning betød, det pludseligt blev muligt at få en uddannelse på fordelagtige vilkår, hvilket var nødvendigt med tre små børn.

- Min mormor sad hjemme i et værelse i Silkeborg og syede. Det er jeg vokset op med, fortæller Gitte Dahlhus, der derfor også altid har syet til sig selv.

Efter fire års uddannelse var hun færdigudlært i 1998 og åbnede i første omgang en systue i privaten på Møllebo Allé. Samtidig arbejdede hun ved siden af - både i en butik på Fanø i weekenderne og på aftenskole og ungdomsskole, hvor hun underviste om aftenen.

- Jeg kunne godt lide at sy, og jeg kan godt lide, kjolen er lavet til den enkelte kvinde - at tøjet passer kvinden, og det ikke er kvinden, som skal tilpasse sig tøjet, fortæller Gitte Dahlhus.

Gitte Dahlhus er selv uddannet skrædder og har syet det meste af sit liv. Efterhånden er hun dog den af medarbejderne hos Gitte Dahlhus Design, som syer mindst. Det er mest i spidsbelastninger, hun giver en hånd med. Ellers går det meste af tiden med drift af virksomheden og kjolesalg og tilpasninger. Foto: Søren Gylling

Tæt på motorvejen

Efter halvandet år begyndte hun at kigge sig omkring for at finde egnede lokaler, så hun kunne kaste sig over virksomheden på fuld tid.

- Vi kiggede på en del forretninger til leje inde i byen, men vores kunder er ikke impulskunder, så vi havde ikke brug for at ligge på strøggaderne. Her i Erritsø er vi tæt på motorvejsafkørslen. I dag har alle gps i bilen, men dengang var det lettere at forklare, hvordan kunderne fandt hertil, når vi lå tæt ved motorvejen, for vi har mange udenbys kunder, husker Gitte Dahlhus.

Der gik et halvt år med at renovere lokalerne i staldlængen, så de var klar til butik og systue.

I dag er der foruden Gitte Dahlhus to fuldstidsansatte, en halvtidsmedarbejder og en altmuligmand ansat. Dertil kommer snart en ny medarbejder i fleksjob.

Manan Alo kom til Danmark som syrisk flygtning og blev for nylig færdig som IGU-elev og fortsætter i job i systuen hos Gitte Dahlhus. Foto: Søren Gylling
Manan Alo kom til Danmark som syrisk flygtning og blev for nylig færdig som IGU-elev og fortsætter i job i systuen hos Gitte Dahlhus. Foto: Søren Gylling

Klassisk eller romantisk

Når der er lavkonjunktur, og folk holder lidt igen på forbruget, rammer det hurtigt en butik som Gitte Dahlhus Design. Under finanskrisen blev der ikke solgt ret mange kjoler til store fester.

- Der overlevede vi på, at folk genbrugte deres kjoler, så de fik i stedet syet kjolerne om. Det var også en medvirkende årsag til, at vi begyndte at købe færdige kjoler hjem, husker Gitte Dahlhus.

I dag er konjunkturerne vendt, og der er ansat en medarbejder mere. Finanskrisen gav også et stort stilskift - især inden for bryllupper.

- Før finanskrisen var der store kjoler og store slotsbryllupper. Men så blev det moderne med havebryllupper og at holde bryllupperne hjemme. I dag er det en mellemting. Det skal være elegant, og kjolerne skal være lette, og kvinderne vil gerne have ærmer i eller skuldrene dækket. Lige nu ser vi, at de helt enkle, glatte kjoler inspireret fra 1970'erne, vinder frem. Der er to retninger; den klassiske og den romantiske, fortæller Gitte Dahlhus.

Gitte Dahlhus fortæller, hun aldrig bliver træt af at se kunderne, deres familie og veninders glæde over en smuk kjole, der passer kunden perfekt. Foto: Søren Gylling
Gitte Dahlhus fortæller, hun aldrig bliver træt af at se kunderne, deres familie og veninders glæde over en smuk kjole, der passer kunden perfekt. Foto: Søren Gylling
Anna Marie Buhl Petersen har købt den blå kjole hos Gitte Dahlhus Design. Kjolen bliver tilpasset hende og skal bruges til Anne Marie Buhl Petersens guldbryllup i april. Foto: Søren Gylling

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce