Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Transportvirksomhed vil hjælpe kommunen med at få ledige i job

Direktør for Blue Water Shipping i Taulov, Mikkel Ø. Kruse, og borgmester Jacob Bjerregaard (S) underskriver en samarbejdsaftale om at skabe flere arbejdspladser og praktikpladser, investere i mere efteruddannelse og forbedre erhvervslivets rammevilkår. Foto: Dorte Brandsen

Transportvirksomhed vil hjælpe kommunen med at få ledige i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Transportvirksomheden Blue Water har netop underskrevet en samarbejdsaftale med Fredericia Kommune, som på sigt skal hjælpe flere ledige i job.

Taulov: Flere ledige i job og mere efteruddannelse. Det er både Fredericia Kommune og det lokale erhvervsliv interesseret i. Ved budgetforliget 2017 blev der indgået en to-årig samarbejdsaftale mellem LO Fredericia, Fredericia Kommune og Busines Fredericia. Til gengæld får virksomhederne en reduktion i dækningsafgiften. Tirsdag underskrev direktør hos Blue Water Shipping, Mikkel Ø. Kruse, og borgmester Jacob Bjerregaard (S) en samarbejdsaftale, som på sigt skal skabe flere arbejdspladser og praktikpladser.

- Vi vil gerne have ledige ind hos en virksomhed og få en chance. På efteruddannelsesområdet handler det om dialog, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Adgang til kvalificeret arbejdskraft

Blue Water Shipping åbnede for godt et halvt år siden et af landets største terminaler i DanmarkC. Omkring 100 ansatte arbejder i den nye terminal, hvoraf omkring 75 arbejder på kontoret som eksempelvis speditører. Terminalen er 12.300 kvadratmeter stor og håndterer gods til og fra hele verden.

- På sigt skulle aftalen gerne skabe adgang til kvalificeret arbejdskraft og give variation i arbejdskraften, og rekrutteringsprocessen bliver lettere, siger direktør Mikkel Ø. Kruse.

Hovedkontor i Esbjerg

I 1972 skabte Kurt Skov Blue Water Shipping i hjembyen Esbjerg, hvor selskabet stadig har sit hovedkontor. Blue Water Shipping er i dag en global, fondsejet virksomhed, hvor Kurt Skov er bestyrelsesformand.