Trods bedste resultat i 10 år: Remouladen-selskab kører stadig med underskud

Restaurant Remouladen slog dørene op på Vejle Lystbådehavn i 2014 efter fem år på Dæmningen. Restauranten, der har 19 ansatte og ejes af Lego-arving Morten Kirk Johansen, kom ud af 2018 med sit hidtil bedste resultat - et underskud på 218.000 kroner. Arkivfoto

Trods bedste resultat i 10 år: Remouladen-selskab kører stadig med underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lego-arving Morten Kirk Johansen fik heller ikke i år overskud i The Dining Project A/S, der driver Restaurant Remouladen, men det kommer, lover direktøren.

Vejle: Der er stadig minus på bundlinjen, men der er lys forude for The Dining Project A/S, selskabet bag Restaurant Remouladen på Vejle Lystbådehavn.

Selskabet, der ejes af Lego-arving Morten Kirk Johansen, kom ud af 2018 med et underskud på 218.000 kroner, hvilket er omkring en million kroner bedre end sidste års resultat og det bedste siden starten i 2009.

Siden starten for 10 år siden har selskabet samlet tabt omkring 34 millioner kroner på at drive restaurant i Vejle. Men direktør Daniel Schmidt peger på, at resultaterne skal ses i lyset af, at selskabet tidligere har omfattet restauranterne The Lodge og Ny Bar, som blev lukket i 2014.

- De første år var regnskabet påvirket af, at der var andre restauranter med i selskabet. Fra 2015 er det alene Restaurant Remouladen, der indgår i regnskabet, og her har vi faktisk formået at skabe et overskud på 400.000 kroner - før renter og afskrivninger. Vi er godt på vej til at få vendt flere år med en svær økonomi til noget, der på sigt bliver rentabelt. Det er den rigtige historie her, siger Daniel Schmidt.

Remouladen-regnskab 2018
Nøgletal for Restaurant Remouladen (The Dining Project A/S) 2018
  • Bruttofortjeneste: 7.830.960 kroner (6,4 mio. kr.)
  • Driftsresultat: -154.460 kroner (-1.327.120 kr.)
  • Årets resultat: -218.892 kroner (-1.361.046 kr.)
  • Ansatte: 19 (19)
  • Egenkapital: 3,7 mio. kr. (2,9 mio. kr.)


(Tal i parentes fra 2017-regnskab)
10 års regnskaber i The Dining Project A/S uden overskud. De største underskud er fra årene, hvor selskabet også rummede The Lodge og Ny Bar. Siden 2014 har selskabet alene drevet Restaurant Remouladen. Grafik: Infogram
10 års regnskaber i The Dining Project A/S uden overskud. De største underskud er fra årene, hvor selskabet også rummede The Lodge og Ny Bar. Siden 2014 har selskabet alene drevet Restaurant Remouladen. Grafik: Infogram

10 år med The Dining Project

The Dining Project A/S har haft underskud hvert år i de 10 år, selskabet har eksisteret. De største underskud stammer fra årene, hvor The Lodge og Ny Bar eksisterede.

- På den rigtige vej

Ifølge ham høster Restaurant Remouladen nu frugterne af en konsekvent satsning på en høj standard siden starten i 2014 - og så nyder restauranten godt af, at der er kommet mere liv på havnen.

- Det tager tid at blive etableret, men vi har slået vores navn fast, og vi har fået opbygget en loyal kundekreds. Så hjælper det selvfølgelig også, at vi havde en kanon sommer sidste år, og at der er kommet et Fjordenhus, som har givet flere folk på havnen, samt at vi har en fantastisk beliggenhed. Alt i alt giver det os troen på, at vi er på den rigtige vej, og at vi på et tidspunkt også kan præsentere et regnskab med overskud efter renter og afskrivninger, siger Daniel Schmidt.

Trods bedste resultat i 10 år: Remouladen-selskab kører stadig med underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce