Trods optimisme har forbrugere ikke appetit på store køb

Selvom danske forbrugere stadig tror på, at det næste år vil bringe fremgang i deres økonomiske situation, er appetitten på større køb såsom et fjernsyn stadig lav. (Arkivfoto)

Trods optimisme har forbrugere ikke appetit på store køb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mørke skyer fra udlandet er ifølge økonom ved at få optimismen til at sive ud af forbrugerne.

De danske forbrugeres tillid til den nærmeste fremtid i egen og dansk økonomi generelt er stort set uændret fra marts til april.

Selv om vurderingen af fremtiden er præget af optimisme, er det stadig mere populært at lægge til side end at spendere.

Det viser Danmarks Statistiks forbrugertillidsindeks.

Ifølge cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg var der ellers grund til at tro, at forbrugerne måske var kommet i bedre humør i april end i marts.

- Forbrugerne har overraskende svært ved at komme i forårshumør. Marts og april har ellers budt på både solskin, skattepenge retur og rekordlave renter, som har sat gang i en ny lånekonverteringsbølge, siger han i en analyse.

Danmarks Statistik laver undersøgelsen på baggrund af spørgsmål om privat- og samfundsøkonomi til omkring 1000 danskere.

De forskellige svar samles til én indikator. Den lå i marts på 3,8 og er faldet til 3,7 i april.

Nogle af spørgsmålene er vurderinger af Danmarks og de adspurgtes egen økonomiske situation. Her vurderer flere fortsat, at de selv og Danmark vil være bedre stillet om et år.

Optimismen omkring dansk økonomi er dog lavere, end den tidligere har været.

Et flertal af forbrugere hælder til at vente med større køb såsom et fjernsyn eller en vaskemaskine.

Det forslag, hvor flest af de adspurgte svarer, at det er en god idé, er spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at spare op.

Ifølge en analyse fra Anders Christian Overvad, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank, indeholder tallene en forklaring på, hvorfor gode tider og forbrug ikke længere rimer hos forbrugerne.

- Forbrugerne er positive på deres egen økonomiske situation, men er blevet væsentligt mere bekymrede omkring den økonomiske situation i Danmark siden sommeren sidste år, skriver han i sin analyse.

- Det er ikke så underligt i en tid med avisoverskrifter om aftagende global vækst og fortsat manglende løsningerne på handelskrigen og brexit.

Trods optimisme har forbrugere ikke appetit på store køb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce