Værktøjsvirksomhed flytter salget ind i nyt domicil: Har længe ledt efter ny placering

EA Værktøj flytter ind i et nyt domicil på ADPs grund på Vestre Ringvej 4 bag ved F24 tankstationen. Foto: Kortforsyningen.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Værktøjsvirksomhed flytter salget ind i nyt domicil: Har længe ledt efter ny placering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værktøjsgrossist flytter ind i nye lokaler på Vestre Ringvej.

Fredericia: EA Værktøj flytter sit grossistsalg ind i nye lokaler på Vestre Ringvej 4, som havneselskabet ADP ejer. Det oplyser ADP i en pressemeddelelse.

Værktøjsgrossisten EA Værktøj flytter i løbet af 2019 ind i et nyt kontordomicil med butik på et 3300 kvadratmeter stort areal bag ved F24-tankstationen.

- Vi har gennem længere tid arbejdet på at finde en ny placering til vores butik i Fredericia og er meget glade for, at vi gennem samarbejdet med ADP nu får mulighed for at flytte vores butik til en attraktiv placering på Vestre Ringvej. Det har været afgørende for os, at vi har kunnet finde en placering, hvor synlighed, tilkørselsforhold og gode parkeringsforhold for vores kunder var i højsædet, oplyser afdelingsleder i EA Værktøj Michael Damborg i pressemeddelelsen.

Over 100 ansatte

EA Værktøj er grundlagt i 1961 og er siden blevet udvidet med afdelinger i Middelfart, Vejle, Esbjerg, Odense, Aarhus og senest i Brøndby. Virksomheden har i dag mere end 100 medarbejdere fordelt på de syv butikker, webshop og central administration.

- Vi er glade for at kunne understøtte det lokale erhvervsliv i byen, og derfor glæder det os, at vi nu får mulighed for at sætte arealet i spil til en lokal virksomhed, hvis produkter importeres via oversøiske markeder. Fredericia Havn er i forvejen knudepunkt for import og eksport af produkter fra lokale og regionale virksomheder, så virksomheden ligger i god forlængelse af vores øvrige forretning, oplyser salgs- og marketingsdirektør i ADP Rune D. Rasmussen i pressemeddelelsen.

EA Værktøj har pt. butik på Købmagergade 19 og administration på Snaremosevej 186.

Værktøjsvirksomhed flytter salget ind i nyt domicil: Har længe ledt efter ny placering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce