Yderligere 13 VUC-centre er lukningstruede

Undervisningsminister Merete Riisager vil ikke blande sig i de lokale beslutninger, som afgør hvilke VUC-afdelinger som lukker. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Yderligere 13 VUC-centre er lukningstruede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til sommer lukker otte VUC-afdelinger, men tallet kan stige. På tirsdagens samråd i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer kom det frem, at hele 13 VUC-afdelinger kan blive truet lukning. Undervisningsministeren siger, at lukninger som udgangspunkt er lokale beslutninger.

Samråd: Yderligere 13 VUC-afdelinger kan blive truet af lukning, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Det kom tirsdag frem, da undervisningsminister Merete Riisager (LA) var i åbent samråd. Udvalget for Landdistrikter og Øer var samlet for at drøfte lukningen af otte VUC-centre.

De 13 afdelinger, der er lukningstruede, hvis udviklingen med større besparelser fortsætter, er Vejen, Struer, Middelfart, Nykøbing Mors, Faaborg, Hadsund, Middelfart, Søndersø, Korsør, Kalundborg, Greve, Brønderslev og Ringkøbing. Det bekræfter Christian Rabjerg Madsen der er socialdemokratisk folketingsmedlem, efter at have talt med foreningen Danske HF og VUC.

Tidligere er det kommet frem, at otte VUC-centre lukker i sommeren 2019. Det drejer sig om VUC i Hirtshals, Ebeltoft, Brovst, Grindsted, Frederiksværk, Rudkøbing, Frederikssund og Varde. Nu viser det sig, at 13 andre afdelinger er truet af lukning, hvis besparelserne på området fortsætter.

Ministeren forklarede på samrådet VUC's vanskeligheder for tiden med blandt andet beskæftigelsessituationen.

- Lige nu går det godt, og det betyder, at en stor del af VUC's målgruppe er i beskæftigelse. Det er vi nødt til anerkende, forklarede Merete Riisager.

Ministeren har 100 procent af ansvaret. Det her rammer hårdest i yderområderne. Hvis det ikke er centralisering, så ved jeg ikke, hvad det er.
Magnus Heunicke (S) - om VUC-lukninger

Aftale står i vejen for VUC

På samrådet blev den såkaldte FGU-aftale nævnt flere gange som en anden af årsagerne til, at de lokale VUC-afdelinger lider nød. I 2015 vedtog regeringen, DF og Socialdemokraterne således, at lokale centre skal huse en forberedende grunduddannelse rettet mod unge under 25 år, og at disse skal stå for 20 procent af de aktiviteter, der tidligere lå hos VUC.

Siden aftalen blev vedtaget, har regeringen sparet 600 millioner kroner på VUC-området. Og disse indgreb har også haft indflydelse på, at flere VUC-afdelinger har været nødt til at lukke og 13 andre nu er akut lukningstruede.

Men dette ville ministeren ikke tage ansvar for.

- De er statsligt selvejede, og det betyder, at det er lokale bestyrelser, som tager beslutningen om lukning. Jeg vil ikke påvirke de beslutninger, som bliver truffet lokalt, forklarede Merete Riisager.

Det svar var Christian Rabjerg Madsen (S) dog slet ikke tilfreds med. Han mener nemlig, at lukningerne er et direkte resultat af, at der over de seneste fire år er blevet sparet på området.

- Det svarer til, at man lukker for varmen, og ikke vil tage ansvar for, at befolkningen fryser, siger han.

DF: S har også et ansvar

Både undervisningsministeren og Dansk Folkeparti gjorde under samrådet opmærksom på, at Socialdemokratiet selv var med til at indgå FGU-aftalen, hvor man diskuterede de mulige konsekvenser for VUC-afdelingerne. Marie Krarup, folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti, mener, at socialdemokraterne ser bort fra deres egen rolle i FGU-aftalen.

- I overser jeres eget ansvar, lød det fra hende.

Partifællen Marlene Harpsøe bakkede op.

- I var godt klar over, at 20 procent af aktiviteterne blev flyttet. Alle, der er med i aftalen, har et ansvar, uddybede hun.

Magnus Heunicke (S) mener dog, at der er tale om en centralisering, og at det endelige ansvar ligger hos ministeren, som skulle have set, at der var et problem, da man blev opmærksom på de kommende otte lukninger.

- Ministeren har 100 procent af ansvaret. Det her rammer hårdest i yderområderne. Hvis det ikke er centralisering, så ved jeg ikke, hvad det er, sagde han.

Yderligere 13 VUC-centre er lukningstruede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce