Bannerfører forlænger med FC: Derfor er det vigtigt

Dennis Høegh bliver i FC Fredericia til sommeren 2020. Det er godt nyt for klubben. Arkivfoto: Mette Mørk

Bannerfører forlænger med FC: Derfor er det vigtigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dennis Høegh er også at finde i FC Fredericia i de kommende to sæsoner. Onsdag eftermiddag forlængede klubben med ham og kantspilleren Mathias Jacobsen.

Fredericia: FC Fredericia har forlænget aftalen med en af sine mest toneangivende spillere: Dennis Høegh har underskrevet en kontrakt med klubben, der løber til sommeren 2020.

- Han har udviklet sig under Jesper Sørensen. Han er en af rollemodellerne i truppen sammen med Christian Ege Nielsen, og det glæder os meget, at de to nu er at finde i klubben forbi sommer. De er vigtige udenfor banen, på træningsbanen og på banen, siger direktør Stig Pedersen.

Forlængelsen af 29-årige Dennis Høeghs kontrakt er væsentlig, fordi hans indflydelse i omklædningsrummet er enorm.

Han er bødekassemester, viceanfører og en af klubbens mest rutinerede spillere. Desuden har han fået en stadigt større rolle inde på banen. Han kommer til at blive afgørende, når FC Fredericias nye spillere skal integreres efter sommerferien.

Man har fortsat fornemmelsen af, at han har mere at bidrage med på banen, men præstationerne bliver mere og mere kontinuerlige.

- Jeg er glad for min rolle på holdet. For første gang føler jeg, at jeg virkelig betyder noget på banen og i dagligdagen, og det er vigtigt for en fodboldspiller at have det sådan, siger Dennis Høegh.

Fra sommer hedder FC Fredericias cheftræner Jonas Dal, og ham kender Høegh fra en fælles fortid i Hobro. Men det har altså ikke afskrækket angriberen.

- Jeg har snakket med Jonas. Han er et nyt sted, og jeg er et nyt sted, siger Dennis Høegh.

Ung mand forlænger

FC Fredericia forlænger samtidig aftalen med 21-årige Mathias Jacobsen.

Mange vil huske ham for, at han nærmest egenhændigt reddede FC Fredericia fra nedrykning i 2014 med fremragende og kampafgørende aktioner mod AB og AGF. Det seneste års tid har dog været matret af en grim fodskade, som han pådrog sig på træningsbanen i februar 2017. Han vrikkede voldsomt om, brækkede foden flere steder og måtte lappes sammen med skruer.

- Nu har han trænet siden februar, og han er der, hvor han skal være nu. Nu håber vi på, at han kan blive ved med at forbedre sig, og derfor giver vi ham en et-årig aftale for at se, hvordan han udvikler sig, siger Stig Pedersen.

Mathias Jacobsen har stort set ikke spillet i foråret, men måske finder Jonas Dal ham mere brugbar end den nuværende træner, Jesper Sørensen.

Bannerfører forlænger med FC: Derfor er det vigtigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce