Ekspert om søndagens kamp: Viborg er sårbar over for kontra-kniven

Den tidligere FC'er Mikkel Knudsen er fast mand for Viborg. FC Fredericias kommende modstander er sårbar overfor kontrakniven. Arkivfoto: Johan Gadegaard, Scanpix

Ekspert om søndagens kamp: Viborg er sårbar over for kontra-kniven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viborg var suveræn i testkampe, mens det har knebet mere i opgørene i 1. division.

Viborg: FC Fredericia har gode muligheder for at jage kontrakniven i Viborg FF. Det fortæller Thomas Mark, som er journalist på Viborg Stifts Folkeblad og følger fredericianernes kommende modstandere tæt. FC møder Viborg på udebane søndag.

- Det er et hold, som gerne vil frem på banen og være boldbesiddende. Det prøvede man også at være på udebane i Silkeborg, hvor man af og til var på hælene. Viborg kom i ubalance flere gange, fordi bolden blev tabt, og Silkeborg havde nogle store muligheder, som blev misbrugt fortæller Thomas Mark.

Viborg endte med at vinde 3-2, efter Moses Opondo satte gæsterne i gang med et vanvittigt langskudsmål, der sprøjtede selvtillid ind i de grønklædte Viborg-spillere. Samtidig stod målmand Ingvar Jónsson glimrende i den fase, da Viborg var presset.

- Det virker som om, at Viborg har brug for den slags medvind for at vinde fodboldkampe, siger Thomas Mark.

En god optakt

Viborgs optakt til sæsonen var glimrende. Fem træningskampe spillet og fem sejre. Blandt andet mod tre superliga-hold.

- Det så rigtig godt ud. Emil Scheel, Jeff Mensah og Jung Bin-Park skabte en god dynamik på midtbanen, og spillet var flydende og offensivt. Men det har virket noget forkrampet i 1. division. Som om spillerne vil for meget. De tre første kampe kastede to point af sig, og det var folk tydeligvis ikke tilfredse med, siger Thomas Mark.

Til gengæld har Viborg nu vundet to kampe i træk og er inde i en god stime.

- Det kan gøre en stor forskel, konstaterer Thomas Mark.

Centrale Emil Scheel har været ude med en skade, men han er formentlig klar til en bænkeplads mod FC.

Viborg råder over tre tidligere FC'ere: Oliver Fredsted, Mikkel Knudsen og Morten Beck Guldsmed. Knudsen er fast mand på højre back, mens Guldsmed er på vej tilbage fra en langtidskade. Fredsted er først lige kommet til klubben og var bænket mod Silkeborg.

Ekspert om søndagens kamp: Viborg er sårbar over for kontra-kniven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce