Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

FC Fredericia-direktør: Der er aldrig et perfekt tidspunkt for et trænerskifte

Ingen ved endnu, hvem der skal afløse Jesper Sørensen som cheftræner hos FC Fredericia, men mange har allerede budt sig til, fortæller FC Fredericia-direktør Stig Pedersen. Arkivfoto

FC Fredericia-direktør: Der er aldrig et perfekt tidspunkt for et trænerskifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Fredericia har god tid til at finde en ny cheftræner - men hvad er det egentlig for en proces, der går i gang?

Fredericia: Noget af det første, der sker, er, at direktør Stig Pedersen modtager et hav af mails, beskeder og telefonopkald fra agenter og andre fodboldfolk, der mener, de har den helt rigtige cheftræner til FC Fredericia.

Når en fodboldklub skifter cheftræner, sætter det automatisk gang i et maskineri, som Stig Pedersen kender indgående fra sine mange år i branchen.

Til sommer forlader nuværende cheftræner Jesper Sørensen klubben, og det betyder, at arbejdet med at findes hans afløser så småt er i gang.

- For det første kigger vi på, hvad der findes af kandidater. Hvem er ledige nu? Hvem bliver ledige til sommer? Der findes jo aldrig et perfekt tidspunkt for et trænerskifte, men det er glædeligt, at vi denne gang har god tid, siger Stig Pedersen.

Hos FC Fredericia vægtes erfaring, netværk og tidligere meritter hos en træner en væsentlig rolle, og i det konkrete tilfælde kigges der også på, hvem der kan og vil videreføre Jesper Sørensens fodboldfilosofi, fortæller Stig Pedersen.

Læserne har stemt: Assistenten bør overtage FC Fredericia

Arbejder med egen liste

Han erkender, at FC-ledelsen ikke kan vælge frit på alle hylder, men omvendt er klubben vokset til en attraktiv mulighed for toptrænerne - ikke mindst på baggrund af fuldtidskonceptet.

- Vi skal jo også være heldige i forhold til, hvem der for eksempel er ledig. Det er en mangefacetteret opgave at finde en ny cheftræner, fordi så mange ting skal gå op, men jeg kan sige, at vi er meget tilfredse med den måde, vi spiller fodbold på i øjeblikket, siger FC Fredericia-direktøren.

Han vil ikke sætte navne på mulige emner, men han ser det som noget positivt, at det er klubben, der er i kontrol.

- Vi havde brug for kontinuitet ved Jespers ansættelse, og det fik vi. Han ender med at have været hos os i to og et halvt år, når vi når til sommeren 2018, og det har haft en positiv indflydelse på vores måde at spille fodbold på, siger Stig Pedersen.

Han slår fast, at der sjældent er guldkorn blandt de uopfordrede henvendelser om cheftrænerstillingen, så klubbens egen liste med træneremner bliver omdrejningspunktet for arbejdet med at finde Jesper Sørensens afløser.