FC Fredericia vandt klart i testkamp mod naboen

Niels Letort scorede det første af FC Fredericias tre mål i testkampen mod Middelfart. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

FC Fredericia vandt klart i testkamp mod naboen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Fredericia vandt tirsdag aften med 3-1 over Middelfart efter en udmærket præstation, som dog ifølge træner Jonas Dal ikke var uden skønhedspletter.

Ikast: FC Fredericia viste tirsdag aften, at der kan være markant forskel på 1. division og 2. division.

På en udmærket græsplæne på FC Midtjyllands træningsanlæg i Ikast vandt FC Fredericia med 3-1 over Middelfart i det, som var fredericianernes tredjesidste træningskamp inden premieren i 1. division - en sejr, som snarere var for lille end for stor.

Hverken sejr eller cifre var dog det, Jonas Dal, træner for FC Fredericia, i første omgang hæftede sig ved:

- Spillerne viste den rigtige attitude. Der var ingen, som bare stod og kiggede på, og det er næsten det vigtigste for mig i sådan en kamp, siger han.

Niels Letort bragte tidligt FC Fredericia foran med 1-0, som også var stillingen ved pausen. I anden halvleg lavede én af Middelfart-folkene et klodset selvmål, mens Isaac Kannah stod for den tredje Fredericia-træffer, da den amerikanske angriber let omsatte et glimrende indlæg fra Nicolaj Ritter.

Isaac Kannah spillede senest i den tredjebedste finske række og var med Jonas Dals ord på gennemrejse. Kannah spillede anden halvleg, men det er ifølge Jonas Dal også dét. Han er ikke den angriber, FC Fredericia er på udkig efter.

Middelfart-FC Fredericia 1-3 (0-1)
TræningskampMål: 0-1 Niels Letort, 0-2 Selvmål, 1-2, 1-3 Isaac Kannah.

FC Fredericia (4-5-1): Alexander Nybo (Andreas Raahauge, 46.) - Jacob Buus (Esben Petersen, 46.), Erik Nissen, Mads Eriksen (Manjrekar James, 46.), Nicolaj Ritter (Jacob Buus, 70.) - Niels Letort (Anders Holvad, 46.), Victor Torp, Christian Ege (Andreas Oggesen, 46.), Mathias Gertsen (Dennis Høegh, 46.), Jens Christian Sørensen (Mathias Jakobsen, 46.) - Sebastian Buch (Isaac Kannah, 46.).

Det tager tid at forme et hold

Generelt så Jonas Dal en kamp, som bød på lidt af hvert. I perioder spillede FC Fredericia-mandskabet en udmærket omgang fodbold, mens der i løbet af kampen også fandtes perioder, hvor Jonas Dal så god plads til forbedringer.

- Jeg kan godt lide, at vi har kontrol over kampen, og det havde vi ikke hele tiden. Vi blev presset ud i situationer, hvor det ikke var os, men de andre som bestemte, hvor bolden blev spillet hen, sagde han.

Det overskygger dog ikke, at Jonas Dal overordnet set er tilfreds med det, han denne sommer hidtil her set.

- Meget af det, vi laver på træningsbanen, lykkes også for os i kampene, og det er jeg meget tilfreds med, sagde han.

- Men vi har fået mange nye ind, og man former ikke et hold i løbet af en kort opstart og seks træningskampe. Der venter fortsat meget arbejde, fortsatte han.

Stopper og ung midtjyde lyste op

FC Fredericia gav spilletid til samtlige mand i truppen. Det betød masseudskiftning i pausen, og kun to mand spillede hele kampen.

Det var stopperen Erik Nissen og den unge midtbanespiller Victor Torp, som er lejet hos FC Midtjylland. Begge gjorde det glimrende.

- Der var heldigvis mange gode præstationer, konstaterede Jonas Dal.

FC Fredericia skal som nævnt i kamp yderligere to gange, inden sæsonpremieren i 1. division. Onsdag 18. juli spilles mod superliga-nedrykkeren Silkeborg, og den sidste afpudsning af formen finder sted lørdag 21. juli, når det gæler U23-holdet fra Hamburger SV i en kamp, som spilles i Hamborg.

FC Fredericia vandt klart i testkamp mod naboen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce