Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


FC's trænerduo er på plads: Ligner et stærkt makkerpar

Morten Dahm Kjærgaard forbliver en del af FC Fredericia. Han skal assistere Jonas Dal de kommende to sæsoner. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

FC's trænerduo er på plads: Ligner et stærkt makkerpar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten Dahm Kjærgaard fortsætter som assistenttræner for FC Fredericia. Han har skrevet under på en to-årig kontrakt og er altså at finde i klubben sideløbende med den kommende cheftræner Jonas Dal.

Fredericia: Tidligere på året blev Jonas Dal offentliggjort som ny cheftræner for FC Fredericia på en to-årig kontrakt, og onsdag offentliggjorde klubben en to-årig forlængelse med assistenten, Morten Dahm Kjærgaard.

Morten Dahm Kjærgaard har tjent under skiftende cheftrænere: Nicolai Wael, Peter Sørensen, Ove Pedersen og Jesper Sørensen. En broget flok af forskellige personligheder - for at sige det mildt. Men han har været vellidt af dem alle.

Det er vanskeligt at forestille sig en trænerduo, der kan komplimentere hinanden bedre end Jonas Dal og Morten Dahm Kjærgaard. Jonas Dal er kendt som en strålende mandskabsbehandler med evnerne til at skabe enorm samhørighed i en trup. Morten Dahm Kjærgaard lever og ånder for fodbold og er en taktisk nørd, der læser spillet på et højere niveau.

Mandskabsbehandleren møder taktikeren.

Desuden er det afgørende, at Morten Dahm Kjærgaard kender klubben indgående, når en ny cheftræner og masser af nye spillere indtræder på Monjasa Park.

Potentiale til 1. division

Morten Dahm Kjærgaard kunne ligne en mand, der var klar til en cheftrænerstilling, når kontrakt med FC udløber om to år. Direktør Stig Pedersen vil ikke spekulere i, om FC Fredericia kunne blive hans første klub som chef i fremtiden.

- Det vil jeg ikke udtale mig om. Vi har en plan med en chef og en assistent, og den er langsigtet. Men hvis du spørger mig om, hvor vidt Morten har potentialet til at blive en god cheftræner i en 1. divisionsklub, er svaret klart ja, siger Stig Pedersen.

Morten Dahm Kjærgaard ser spændende muligheder i fremtidens FC Fredericia:

- Det, der er interessant, er, at der sker noget nyt i klubben. Der kommer en ny træner, som er en ny person, jeg kan lære noget af, og der kommer et nyt samarbejde med FC Midtjylland. Begge dele giver mig gode forudsætninger for at udvikle mig, siger han.

FC's trænerduo er på plads: Ligner et stærkt makkerpar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.