Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ny FC-keeper før debut: Det er ikke en eksamen

Alexander Nybo mener ikke, at han står foran en eksamen fredag. Arkivfoto: Louise Koustrup

Ny FC-keeper før debut: Det er ikke en eksamen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alexander Nybo spiller sin første kamp for FC Fredericia fredag mod Middelfart. Han anser det dog ikke som en kamp, der kommer til at definere hans fremtid i klubben.

Fredericia: Alexander Nybo er det, man kan kalde for en stor knægt.

22 år gammel, 1,90 høj og stærk som en okse. Torsdag trænede han med holdkammeraterne i en strid vind på Monjasa Park, og fredag skal han spille sin første kamp for klubben, som han skiftede til fra Hobro for en måneds tid siden.

FC Fredericias trænerteam har valgt, at kampen om målet er helt åben. Aleksandar Stankovic, der var reserve i sidste sæson, og Alexander Nybo starter på lige fod, og den der imponerer mest, kommer til at stå, når FC indleder sæsonen mod Esbjerg den 27. juli.

- Jeg nåede at træne i Hobro i 14 dage, før jeg skiftede til FC Fredericia, så jeg føler, at jeg er i fin form, siger målmanden.

Nu begynder skaderne at ramme FC
Som målmand vil man altid gerne holde nullet. Og så skal vi selvfølgelig vinde, det tror jeg også, at vi gør.
Alexander Nybo før Middelfart-test
FC's testkampe
7. juli: FCF-Brabrand 3-114. juli: FCF-Middelfart, klokken 17.00 på Monjasa Park

22. juli: VB-FC, klokken 13.45 i Vejle

27. juli: Esbjerg-FC, første kamp i 1. division

31.  juli: FC-OB, Monjasa Park

Man laver fejl

Med en kort opstart og blot to træningskampe til at vise sig frem i, kan fredagens 90 minutter mod Middelfart godt ligne en slags eksamen for den unge skudstopper. Aleksandar Stankovic stod den første af de tre testkampe inden sæsonstarten.

Nybo ser dog ikke kampen som en eksamen.

- Nej, for der er jo en kamp mere i næste uge. Det her er jo også kun en træningskamp. Jeg har spillet kampe på højt niveau, og tror så meget på mig selv, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld uanset, hvordan det kommer til at gå, siger han.

Det perfekte scenarie i træningskampen mod Middelfart er, ifølge Alexander Nybo, at han holder nullet. Det modsatte, skrækscenariet, arbejder han ikke med.

- Nej, for det får man ikke noget ud af. Som fodboldspiller laver man fejl, det gør man også til træning af og til. Det skal man ikke lade sig gå på af, siger han.

Gode til at snakke

FC Fredericia har i denne uge været ramt af skader, men torsdag var både Frans Dhia Putros, Mikkel Foged og Mathias Jacobsen på træningsbanen. Denis Fazlagic sad ude med et riv i venstre lyske.

Hverken Putros, Foged eller Jacobsen ser dog ud til at blive klar til træningskampen mod Middelfart. De tager ingen chancer, selvom de kun døjer med små skavanker.

Alexander Nybo kan i stedet se frem til at stå bag Mads Eriksen og Benjamin Hansen, som han allerede føler, at han arbejder godt sammen med.

- Jeg kører med Mads frem og tilbage fra Aarhus hver dag, og vi giver hinanden gode råd. Både han og Benjamin er gode til at snakke til mig, så jeg føler mig tryg ved at have dem foran mig, selvom relationerne selvfølgelig mangler lidt endnu, siger han.

Kampen mod Middelfart spilles klokken 17.00. Der er fri entré på Monjasa Park.