Sidste test venter på FC: Det er det her, vi skal se

Anders Holvad er et af de faste elementer i Jonas Dals startformation. Han skal ses an i den sidste test. Arkivfoto: Ole Nielsen

Sidste test venter på FC: Det er det her, vi skal se

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Fredericia spiller sin sidste testkamp mandag mod OB's reserver. Jonas Dal kommer til at stille med de folk, som også skal indlede sæsonen mod HB Køge den 3. marts.

Fredericia: Jonas Dal skal se sine faste startere i aktion, når FC Fredericia mandag møder OB's reserver i den sidste test forud for sæsonen.

Efter en opstart med småskavanker til en serie af spillere, ser det nu endelig ud til, at Dal kan tage sin start-elleve i åsyn. Og man skal ikke forvente de store overraskelser.

Alexander Nybo er selvskrevet i målet efter en god halvsæson. Foran ham kommer Sonni Nattestad og Mads Eriksen formentlig til at tegne centerforsvaret. Erik Nissen er joker, men Mads Eriksen er mere rutineret og har virket stærk i optakten. På backs er både Nicolaj Ritter og Jacob Buus sikre. Alternativerne findes ikke lige nu, idet FC Midtjylland-lejesvenden Uzo er ude med en lårskade en uges tid.

Christian Ege Nielsen og Andreas Oggesen danner en hårdtslående duo på central midt, mens topscorer Christian Sørensen og visionære Victor Torp befinder sig i hver sin side.

Lederfiguren Dennis Høegh er uundværlig på offensiv midt, mens Anders Holvad har spillet så godt i efteråret, så han med sikkerhed skal spille helt i front.

FC Fredericia ligner, med andre ord, sig selv. Manjrekar James er byttet ud med Sonni Nattestad. Det er det. Jonas Dal var tilfreds med sit hold og bevarer det.

Der er stadig småskader: Mads Eriksen er tvivlsom, og det samme er Victor Torp. Men Jonas Dal vil formentlig strække sig langt for at se dem i aktion en sidste gang, før det går løs. Medmindre, at der er risiko for en forværring af skaden.

Forventet startformation
FC Fredericia (4-2-3-1): Alexander Nybo - Jacob Buus, Mads Eriksen, Sonni Nattestad, Nicolaj Ritter - Christian Ege Nielsen, Andreas Oggesen - Christian Sørensen, Dennis Høegh, Victor Torp - Anders Holvad.

Direkte angreb

Rent taktisk skal FC gerne vise en videreudvikling af det, vi så i træningskampen mod Middelfart torsdag. Direkte spil, som presser modstanderen hurtigt og hårdt. Og så skal defensiven være mere kompakt. Middelfart havde for let ved at skabe chancer - den går ikke i 1. division, for det koster mål.

Sonni Nattestad er ved at spille sig i form, og man må forvente, at dette element bliver forbedret, som færingen spiller og træner.

Desuden ville det være rart, hvis FC fik scoret. Der var rigelig med chancer mod Middelfart, men som vi har set før, blev de alle sammen misbrugt.

Kampen mod OB spilles mandag i Odense klokken 12.30.

Sidste test venter på FC: Det er det her, vi skal se

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce