Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stort dilemma for FC-keeper: Skal jeg holde med FC eller VB?

Dino Hodzic ved ikke, hvem han skal holde med, når VB og FC mødes onsdag aften. Arkivfoto: Lars Rasborg

Stort dilemma for FC-keeper: Skal jeg holde med FC eller VB?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dino Hodzic er på kontrakt i VB, men lejet ud til FC Fredericia, og onsdag mødes de to klubber i en kamp, som kan sikre VB oprykning til Superligaen.

Fredericia: Dino Hodzic står i en penibel situation.

Den 22-årige målmand er på kontrakt i Vejle Boldklub men lejet ud til FC Fredericia. Og onsdag mødes de to klubber i en kamp, der kan virke som katapulten, der sender VB op i Superligaen.

Dino Hodzic kommer næppe på banen, idet Alexander Nybo er det klare førstevalg. Det passer den store kroat fint.

- Det er den første kamp, som jeg er glad for, at jeg ikke skal spille i. Jeg synes, det er meget hårdt, for jeg træner med spillerne her og føler med dem, når de vinder og taber. Min holdkammerater her har fortjent meget mere, end det er blevet til i den her sæson, men Vejle fortjener også at rykke op, siger Dino Hodzic.

Hvem holder du egentlig med?

- Det ved jeg ikke. Jeg synes, at det er en meget kompliceret situation. Jeg håber, at Vejle kommer i Superligaen, men jeg håber også, at Fredericia slutter godt af, siger han.

Har spillet lidt

Dino Hodzic blev i første omgang lejet ud til FC Fredericia i en halv sæson, fordi aftalen med Aleksandar Stankovic blev ophævet, efter han højlydt havde brokket sig til træning. Siden blev lejeaftalen med Hodzic forlænget, så den nu først slutter til sommer.

Til sommer udløber hans aftale med Vejle Boldklub også, og Dino Hodzic håber på en forlængelse.

- Min plan er at vende tilbage til Vejle og forsøge at spille mig tæt på en startplads. Men hvis jeg skal lejes ud til en anden klub, er det også ok for mig. Vi må se, hvad der sker, siger han.

Dino Hodzic spillede i forårets første kamp mod Esbjerg, og han blev skiftet ind i anden halvleg af opgøret mod Viborg, da Alexander Nybo var syg og måtte forlade banen. Men ellers er det ikke blevet til ret meget spilletid for den tårnhøje kroat, som dog har udviklet sig under målmandstræner Maciej Wasyniuks kyndige ledelse og er blevet en bedre målmand.

Stort dilemma for FC-keeper: Skal jeg holde med FC eller VB?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.