Tirsdag var en travl dag for FC Fredericia

Fire timer efter, at FC Fredericia havde sagt farvel til Morten Beck Guldsmed, blev ham her præsenteret som ny angriber. Anders Holvad skifter fra Hobro på fri transfer. Arkivfoto

Tirsdag var en travl dag for FC Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten Beck Guldsmed forlader FC Fredericia og er endt i Viborg. Anders Holvad skal erstatte ham, og Dennis Høegh fik forlænget sin kontrakt. Det hele skete tirsdag, hvor direktør Stig Pedersen havde rigeligt at se til.

Fredericia: Det væltede ud med nyheder fra FC Fredericia tirsdag.

Først forlød det, at Morten Beck Guldsmed med al sandsynlighed ville stoppe i klubben. Han har fundet en ny arbejdsgiver i Viborg FF. Fire timer efter denne nyhed, havde FC allerede fundet hans afløser.

Det bliver 26-årige Anders Holvad, som skifter til FC Fredericia fra Hobro, hvor han i sidste sæson blev delt topscorer med sine ni mål.

- Jeg vil vurdere, at vi i Anders har fundet en fuldgod erstatning for Morten. Det er en mand, der passer rigtig godt ind i vores trup, forklarer FC-direktør Stig Pedersen.

FC siger både farvel til Mamadou Soro Nanga og Morten Beck Guldsmed, og der skal flere spillere ind, påpegede Stig Pedersen.

- Vi kommer til at hente flere ind til de offensive pladser, siger direktøren.

For os gælder det om at ramme rigtigt 10 ud af 10 gange. Det gjorde vi ikke med Mamadou Soro Nanga i efteråret. Han havde åbenlyse kompetencer, men scorede ikke nok mål. Jeg synes, vi før har været dygtige til at hente angribere.
Stig Pedersen, FC-direktør, om at finde den rette mand i front.
Status på FC-truppen
Disse spillere har kontrakt med FC i næste sæson. I parantes fremgår de klubber, som de nye spillere kommer fra.Målmænd:

Aleksandar Stankovic og Alexander Nybo (Hobro).

Forsvar:

Frans Dhia Putros, Mads Eriksen, Mikkel Knudsen, Benjamin Hansen, Niclas Nymand og Oliver Fredsted.

Midtbane:

Christian Ege Nielsen, Andreas Oggesen, Christian Sørensen, Mathias Jacobsen, Mikkel Foged og Denis Fazlagic.

Angreb:

Dennis Høegh og Anders Holvad (Hobro).

De forsvinder:

I parantes fremgår de klubber, som spillerne skifter til. Ingen parantes betyder ukendt fremtid.

Morten Beck Guldsmed (Viborg FF).

Mathias Hebo Rasmussen (Lyngby BK).

Thomas Mikkelsen (OB).

Oliver Feldballe.

Mamadou Soro Nanga.

Niels Letort overvejer for øjeblikket fremtiden.
Morten Beck Guldsmed er færdig med at bombe for FC Fredericia. Alt peger på, at han skifter til Viborg FF. Arkivfoto: Morten Pape
Morten Beck Guldsmed er færdig med at bombe for FC Fredericia. Alt peger på, at han skifter til Viborg FF. Arkivfoto: Morten Pape

Guldsmed til Viborg?

Morten Beck Guldsmed nåede at nette seks gange for FC i 13 kampe. Han var en vigtig mand i overlevelseskampen og blev bedre og bedre i løbet af foråret. FC Fredericia tilbød ham ret hurtigt en ny kontrakt, som han gik og overvejede i nogle uger. Men den takkede han nej til for at skifte til Viborg.

Guldsmeds afgang kommer i kølvandet på troværdige rygter, der sender Mathias Hebo til Lyngby og tirsdag offentliggjorde Oliver Feldballe også, at han stopper i klubben.

Det er altså tre meget markante spillere, som forlader FC. Så barsk er virkeligheden i en klub med en begrænset økonomi: De bedste spillere forlader den.

Det er sket før i FC, og det kommer formentlig til at ske igen.

Dennis Høegh fortsætter i FC Fredericia endnu en sæson. Arkivfoto: Mads Hansen
Dennis Høegh fortsætter i FC Fredericia endnu en sæson. Arkivfoto: Mads Hansen

Mere direkte spil

Tirsdag var også dagen, hvor FC Fredericia valgte at forlænge aftalen med kreatøren Dennis Høegh, som bliver i klubben minimum en sæson til. Høegh havde en svingende sæson, der endte med at han blev bænkevarmer i foråret.

I de sidste fire kampe kom han dog ind og spillede så godt, så han overbeviste trænerne og ledelsen om, at han skulle fortsætte. Det bliver formentlig Dennis Høegh, der skal danne frontduo med Anders Holvad i næste sæson.

- Det er vigtigt at fortsætte med en hvis kontinuitet. Dennis Høegh er en markant spiller, som vi beholder, men vi mister også nogle markante spillere, siger Stig Pedersen.

Det er ikke utænkeligt, at FC kommer til at spille fodbold på en anden måde med Anders Holvad i truppen. Morten Beck er en klassisk centerforward, der virker som opspilspunkt og sætter spillerne bag sig i scene. Han sørgede i foråret for, at FC's pasningsspil kunne fastholdes dybt i modstanderens zone. Desuden var han dominerende i hovedspillet.

Holvad er en anden type spillere. Han er mere direkte i sit spil og har mere fart, og det kommer formentlig til at betyde, at FC kommer til at spille mere direkte fodbold som følge af hans tilgang. Om det er nok til at redde sig i en stærk 1. division, må tiden vise.

Tirsdag var en travl dag for FC Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce