FHK-chef om sæsonen: Flere spillere har løftet sig


FHK-chef om sæsonen: Flere spillere har løftet sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jesper Houmark er godt tilfreds med FHK's sæson, som endte med en sjetteplads og et enkelt point mere end sidste sæson. Han peger på, at flere spillere har udviklet sig.

Fredericia: Fredericia HK's cheftræner er godt tilfreds med den sæson, som sluttede lørdag aften i Thansen Arena.

Klubben var i lange perioder ramt af skader til nøglespillere, og især Peter Nielsens fravær gjorde ondt.

- Det har været det muliges kunst for os. Vi har måttet opfinde alternativer undervejs, sagde Jesper Houmark.

Han glædede sig over, at folk som Kasper Young, Rune Andersen og Jimmi Andersen er blevet bedre håndboldspillere det seneste år.

- Skaderne har jo tvunget os til at kigge andre steder hen. Og man må sige, at Rune Andersen har løftet sig helt enormt, mens vi pludselig fandt Kasper Young på højre back, efter at vi hentede ham ind som fløj. Vi har fået nogle til at steppe op, og det er virkeligt positivt, sagde han.

Helt i toppen

Næste sæson ligner den, hvor FHK skal rykke op. Nye spillere kommer til, og de eksisterende er blevet bedre.

- Det får du mig ikke til at sige. Men vi skal være med helt i toppen. Og så er det selvfølgelig klart, at vi alle helst vil ligge på en førsteplads, når nu vi skal være med deroppe, forklarede han med et smil.

- Men det kræver, at vi bliver mere stabile og bedre til at vinde de tætte kampe, sagde han.

Spillere som Kristian Stoklund, Rune Schrøder og Nikolaj Mehl støder, blandt andre, til truppen. Mænd, som giver Houmark flere kort på hånden.

- Vi kommer i en situation, hvor vi pludselig ikke skal ud og opfinde alternativer længere. Og det er en stor fordel. Samtidig kommer alle mand i konkurrence vel vidende, at de ikke spiller, hvis de ikke leverer. Det kan kun være sundt, sagde Houmark.

FHK sommertræner i maj, men den rigtige træning med alle de nye ansigter påbegyndes først 25. juni.

FHK-chef om sæsonen: Flere spillere har løftet sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce