Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Først var det skidt, men så blev det godt

Ida Staxen Lagerborn spillede en forrygende flot anden halvleg, da Rødovre blev slået 32-28 på udebane. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Først var det skidt, men så blev det godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia HK's 1. divisionskvinder spillede 30 minutters god håndbold, og det rakte mod bundholdet Rødovre.

Rødovre: Mikael Jensen erkender det uden tøven - der var en enkelt timeout i første halvleg, hvor blodtrykket var sundhedskadeligt højt hos ham.

Søndag gæstede Fredericia HK rækkens absolutte bundhold Rødovre, men i de første 30 minutter var det vanskeligt at se, at det var værterne i Rødovre Stadionhal, der kun havde et enkelt point.

- Vi havde svært ved at komme i gang. Vi virkede tunge, vores forsvarsspil var langt fra godt nok, og vi savnede kynisme i vores ellers udmærkede angrebsspil, siger FHK-cheftræner Mikael Jensen.

Gæsterne var bagud 17-13 ved pausen, men Mikael Jensen undlod at tale ekstra højt i pausen.

- Vi var alle klar over, at vi bare skulle stramme os an, så ville vi langsomt få overtaget, så det snakkede vi om i pausen, afslører han og roser i samme åndedrag spillerne for ikke at gå i panik.

Det blev det lange seje træk i anden halvleg, FHK'erne kæmpede sig langsomt men sikkert ind i kampen mål for mål - et comeback skabt på godt forsvarsspil.

Roser til fløjspillere

- Vores defensiv begyndte at fungere, og vi var det klart bedste hold i de sidste 30 minutter. Til sidst sjuskede vi endda en smule, så vi kunne faktisk have vundet endnu større end 32-28, mener Mikael Jensen.

Han roste Camilla Pytlick og Ida Staxen Lagerbon, og sidstnævnte var især rigtig stærk i anden halvleg, hvor hun beviste, hvorfor hun er med U20-landsholdet, som deltager i en turnering i Rusland fra den 8. til den 10. december.

- Derudover var det en fornøjelse at følge fløjspillerne Mette Lassen og Signe Mølby - de spillede virkelig godt begge to.

Mikael Jensen var lettet over, at FHK-mandskabet vandt en kamp, de bare skulle vinde, og deltagelsen i den jævnbyrdige 1. division giver den fordel, at de unge FHK-spillere udvikler sig ekstra meget.

- Vi ved, at vi skal ramme vores topniveau hver eneste gang - gør vi det, kan vi spille lige op med alle holdene i rækken. Gør vi det ikke, får vi problemer med alle, siger Mikael Jensen. 

 

Rødovre-Fredericia HK 28-32 (17-13)

1. division, kvinder

Mål Rødovre: Simone Dillon 10, Katarina Juul Hansen 5, Katrine Clasen 4, Anne Jagd 3, Emilie Tantoft 3, Amalie Rasmussen 2 og Rebekka Sejdenfaden 1.

Mål Fredericia HK: Camilla Pytlick 7, Ida Staxen Lagerbon 7, Ida Skou Møller 4, Mette Lassen 4, Signe Mølby 3, Roberta Ivanauskaité 3, Sofie Søberg 1, Anne Berggreen 1, Janne Henriksen 1 og Camilla Aastrup 1.