AC Horsens' målhelt: - Der er selvtillid på drengen

Mads Juel Andsersen blev en yderst sjælden dobbelt målscorer i AC Horsens' sejr på 3-0 over Vendsyssel. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

AC Horsens' målhelt: - Der er selvtillid på drengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var en uventet dobbelt målscorer, der spillede en afgørende rolle i AC Horsens' 3-0-sejr over Vendsyssel FF. Mads Juel Andersen fik efter kampen roser med på vejen af manager Bo Henriksen.

Horsens: Takket være stor effektivitet i begge ender af banen kunne AC Horsens søndag trække sig sejrrigt ud af Superliga-kampen mod Vendsyssel FF - uden på noget tidspunkt for alvor at være truet.

En af kampens hovedaktører i 3-0-sejren var hjemmeholdets midtstopper Mads Juel Andersen, som AC Horsens' manager Bo Henriksen efter kampen kaldte et sandt helvede for modstanderens forsvar.

Målhelten selv var heller ikke til at hugge eller stikke i efter kampen.

- Det er også sådan, jeg ser mig selv. Der er selvtillid på drengen - og så skal bolden bare sendes i retning af ægget, sagde Mads Juel Andersen og pegede på sit hoved, der var et stort smil.

Trods den fine holdpræstation, lagde forsvarsfyrtårnet heller ikke skjul på, at titlen som dobbelt målscorer er én, der luner i februarkulden.

- Jeg tror aldrig, jeg har scoret to gange i en kamp før. Så skal vi hvert fald tilbage til lilleput-dagene, grinte Mads Juel Andersen.

Det var en god oplevelse for mig, men det overskyggede ikke vores gode præstation som hold. De havde vel dårligt et forsøg på mål, og jeg havde kun én løbeduel i anden halvleg.
Mads Juel Andersen

Har fundet roen i Horsens

Mads Juel Andersen stod for scoringerne til 1-0 og 3-0. Begge gange i forbindelse med dødbolde, hvor den lange forsvarsspiller kom højest.

- Det var en god oplevelse for mig, men det overskyggede ikke vores gode præstation som hold. De havde vel dårligt et forsøg på mål, og jeg havde kun én løbeduel i anden halvleg, sagde Juel Andersen.

Den tidligere Brøndby-spiller kom til AC Horsens i sommer og spillede i efteråret 11 kampe for AC Horsens. Heraf de 10 fra start.

Ifølge Bo Henriksen er Mads Juel Andersen inde i en god udvikling, hvor han især har fået lagt stabilitet på sit spil.

- Jeg mener hele tiden, jeg har været god, men jeg har virkelig fundet roen i Horsens, så nu er det bare at fortsætte og ride videre på bølgen, sagde dagens mand i skysovs, der også blev kåret som kampens spiller af hjemmepublikummet.

Næste opgave for Mads Juel Andersen og AC Horsens bliver også på hjemmebane i næste weekend, hvor OB kommer på besøg. Til den kamp håber AC Horsens også at kunne råde over midterforsvaren Søren Reese.

AC Horsens' målhelt: - Der er selvtillid på drengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce