Bo slår fast: Udbytte i Farum vigtigere end ny angriber

Bo Henriksen og AC Horsens kommer på en svær opgave på kunstgræsset i Farum. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bo slår fast: Udbytte i Farum vigtigere end ny angriber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen ny angriber til mødet med FC Nordsjælland. Til gengæld er Mads Juel Andersen tilbage og måske er Jonas Borring frisk efter sin skade.

Horsens: AC Horsens holdt nullet for første gang i 21 kampe, da AaB i mandags var på besøg på Casa Arena Horsens, og den succes skal følges op søndag på en af de sværeste udebaner i Superligaen - kunstgræsset i Farum.

Det var faktisk på den bane, at AC Horsens senest fik et clean sheet, men det skete via en 2-0 sejr over Helsingør, der havde lånt banen tilbage i februar. Søndag venter der en anderledes svær opgave imod FC Nordsjælland.

Oven i kæmper AC Horsens for at finde den angriber, der kan fuldende truppen inden transfervinduet lukker til midnat den 31. august.

- Men kampen mod FC Nordsjælland er vigtigere end en ny angriber. Vi koncentrerer os om at få noget ud af den kamp, siger AC Horsens' manager Bo Henriksen, der ikke vil sige noget om, hvorvidt det betyder, at han har fundet sin nye potentielle topscorer.

Manageren har bl.a. været en tur i Sverige i løbet af ugen, så der er blevet brugt kræfter på at få en aftale i stand med en ny angriber.

tre, fire eller fem i bagkæden

I første omgang satser han på jagte et nyt clean sheet i Farum.

- Vi kan stadig forbedre os defensivt. Vi har forskellige systemer, og FC Nordsjælland er et markant anderledes hold end AaB, siger Bo Henriksen.

Mod AaB spillede han med fire i bagkæden, men tidligere på sæsonen har han benyttet et tre-mands-forsvar.

- Det vigtigste er ikke systemet. Det er kun i forhold til modstanderne. Det vigtigste er, at spillerne sætter en ære i at forsvare, og så er det ligegyldigt, om vi spiller med tre, fire eller fem mand i den bageste kæde, siger Bo Henriksen.

- Hvis vi kan holde nullet mod FC Nordsjælland, er jeg overbevist om, at vi nok skal få de chancer, der skal til for at afgøre kampen i den anden ende af banen. Vi vil bl.a. få nogle muligheder på dødbolde, siger Bo Henriksen.

Det kræver, at AC Horsens i perioder får presset spillet op på FC Nordsjællands banehalvdel.

- Mod AaB havde vi bolden mest, så det er jeg ikke bekymret for. Det er klart, at vi ikke må ende i situation, hvor FC Nordsjælland har bolden 80 pct. af tiden. Vi skal være i stand til at spille os ud af deres pres, siger Bo Henriksen.

Han har Mads Juel Andersen til rådighed igen efter overstået karantæne. Han satser også på, at Jonas Borring er blevet sin skade kvit.

Bo slår fast: Udbytte i Farum vigtigere end ny angriber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce