17. gang med fredericiansk juleklip: I år kommer inspirationen fra lokal kirke

Dorthe Christensen med sit seneste ark af Fredericia Klip. Bemærk det nederste hjerte, der forestiller Skt. Michaelis Kirkes fordør, som også ses i baggrunden. Foto: Peter Friis Autzen

17. gang med fredericiansk juleklip: I år kommer inspirationen fra lokal kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For 17. gang sender museerne de traditionelle Fredericia Klip på gaden.

Fredericia: Når det er jul, skal der klippes og klistres. Samtidig kan man holde liv i Fredericias historie.

Nu udkommer nemlig årets Fredericia Klip. Som altid er det Dorthe Christensen, der står for at male de tre små julehjerter og hank, der udgives på ét ark karton i kuvert-venligt format.

- Nogle gange giver museet mig nogle forslag til inspiration. Andre gange gør de ikke. Uanset hvad, er det mig, der vælger, siger Dorthe Christensen.

I år forslog museumsleder Karsten Merrald Sørensen, at kunstneren så nærmere på Skt. Michaelis Kirke, dens nyistandsatte farver og dens 350 år lange historie. Men han blandede sig ikke i kunstnerens arbejde.

Klokken ved siden af kirken har også inspirerert til årets kulieklip. Foto: Peter Friis Autzen
Klokken ved siden af kirken har også inspirerert til årets kulieklip. Foto: Peter Friis Autzen

Dør og klokken

De tre små julehjerter endte med at blive udsmykket med blandt andet kirkens fordør og grafiske detaljer fra den store kirkeklokke, der står på jorden mellem kirken og sognehuset.

Også en detalje fra den såkaldte "stolestade bog" er med. Det var en opgørelse over, hvem, der ejede hvilke stole i kirken. Samtidig viser detaljen skiftet fra kirkens første navn, Tyske Kirke, til det nuværende, Skt Michaelis Kirke.

- Det tager cirka en uges tid at få malet det hele, siger Dorthe Christensen, der går til og fra arbejdet i løbet af dagene.

Undervejs tænker hun så meget over farvevalg og andre tekniske detaljer, at hun om natten ligefrem drømmer om hjerterne og maling.

Første gang i 2001

Fredericia Klip-traditionen blev indstiftet i 2001, hvor Dorthe Christensen blev valgt som kunstneren, der skulle lægge pennestrøg til.

Efter to år besluttedes det dog at indstille traditionen. Men den beslutning fik museerne så mange kritiske reaktioner på, at de året efter genoptog traditionen.

Museerne bruger omkring 12.000 kroner om året på de 500 ark, der kun kan købes på museet. Der er også lidt rester tilbage fra tidligere års udgivelser.

- Hvis folk kommer fra torsdag og fremefter, kan de samtidig deltage i vores find-en-nisse-konkurrence, siger Karsten Merrald.

17. gang med fredericiansk juleklip: I år kommer inspirationen fra lokal kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce