Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


300 skoleelever legede sig til Luther - og gymnasieelever hjalp til

1. g'erne Josefine Meincke, Sofie Mei, Katrine Kirkeby og Asli Okutan på dramalinjen fortalte grufulde historier om, hvad de havde gjort og fortrudt. Blandt andet mobbet og siden blevet kvælt med et bælte af mobberen. Historierne fra virkelighedens verden var knap så drabelige. Foto: Yilmaz Polat

300 skoleelever legede sig til Luther - og gymnasieelever hjalp til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christianskirken og området udenfor blev fredag forvandlet til det helt store Luther-løb med kommunens 6. klasser som deltagere.

Fredericia: - Jeg vil skrive, at jeg fortryder, at jeg har taget 100 kroner fra mine forældre.

Emil fra 6. klasse på Kirstinebjergskolen, afdeling Høgevej, er i fuld gang med at skrive afladsbrev på forreste stolerække i Christianskirken. Hans sidekammerat vil nøjes med at skrive, at han fortrød, at han for nylig bestilte ananas på sin pizza.

Emil har allerede tilstået sin "synd" over for forældrene og af sine sparepenge betalt pizza til familien, fortæller han, der som de fleste er hurtig til at påtage sig skyld. Fire gymnasieelever fra dramalinjen på Fredericia Gymnasium inspirerer folkeskoleleverne med drabelige optrin. En fortæller, at hun fortryder, at hun som seks-årig ikke cyklede med cykelhjelm og derfor mistede livet. En anden, at hun har røget, mens hun var gravid, og at hun siden fik lungekræft.

De 300 elever fra 6. årgang, som fredag formiddag var gennem Luther-løb i og omkring Christianskirken med 20 poster, kunne senere brænde deres afladsbreve, fordi Martin Luther gjorde op med tanken om, at man kan købe sig til aflad. Tilgivelse skal ikke koste.

Min mor går meget op i historie, så jeg har allerede hørt en del om Luther.
Luna, 6. klasse på Kirstinebjergskolen, afdeling Høgevej

Bedre end normal skole

Formiddagen er en gentagelse af det store arrangement Luther på Volden i august. Denne gang har sognepræst Eva Jerg, Christianskirken, og sognemedhjælper Kirsten Vad Knudsen, Lyng Kirke, fået hjælp af godt 70 1. g'ere fra Fredericia Gymnasiums dramalinje, som gør Luther og hans betydning til både leg og læring. Også lærere, rektor og kirkens øvrige ansatte hjælper eleverne fra post til post.

- Det er sjovt. Meget sjovere end at gå i skole, udbryder en dreng, som tilføjer, at så slipper de både for tysk og historie denne fredag.

De fleste har hørt om Luther. Nogle ved, at det var noget med reformation og at skrive på en dør. Andre knap så meget.

 

Kunne ikke tælle

6. klasserne gisper lidt over at skulle ind i skærsilden i et mørklagt kirkerum, mens de får et godt grin, da dramaeleverne viser, at de på Luthers tid ikke en gang kunne tælle til tre. Det var Luthers fortjeneste, at almindelige borgere kom til at gå i skole, så de kunne lære at læse biblen. De ruller på skateboard ind i gamle kirker af pap og bygger nye op, bliver helbredt for pest og oplever kampen mellem godt og ondt.

To timer i september-sol gik som en leg. Og så blev både 6. klasserne og 1. g'erne endda meget klogere på Luther og reformationen, som jo også var meningen med med det hele.