Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


5000 gamere: Kæmpe computerspil-event på vej til Fredericia

5.000 gamere skal spille i næsten to døgn. Foto: NPF

5000 gamere: Kæmpe computerspil-event på vej til Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver skærmlys i enorme mængder, når NPF kommer til Fredericia og spiller fra fredag til søndag. De skal spille uafbrudt i næsten to døgn.

Frederica: Et af verdens største esport-events, NPF, kommer til Fredericia i weekenden. Med flere end 5.000 gamere samlet i Messe C i Fredericia, placerer NPF sig blandt de tre største LAN-parties i verden.

I modsætning til andre e-sport-events spiller deltagerne i LAN-parties selv med, for sjov og om præmier. NPF byder på en masse turneringer, stor udstilling med det nyeste gaming-udstyr, to af Danmarks største stand-up komikere, Simon Talbot og Mark Le Fêvre, og ikke mindst en ordentlig omgang hygge.

I 47 timer skal 5.000 computerspillere dyste i forskellige spil, for eksempel Counter-Strike, hvor der er 75.000 kroner på højkant. En præmiesum, der aldrig før er set til NPF.

- Over de seneste år er e-sport eksploderet, og det er noget som vi også kan mærke, siger arrangør Jesper Witt i en pressemeddelelse, efter at præmiepuljen til NPF er steget med mere end 400 procent på bare ét år.

- Vi skal sætte rammerne for, at alle dem, som kommer til NPF, kan have det sjovt. Vi har altid været et event med hyggen i højsædet, så det skal være sjovt at komme til NPF, siger en af de andre arrangører, Ulrik Petersen i meddelelsen.

Og det er ikke kun deltagerne, der skal have det sjovt, understreger han.

- Vi samler op mod 400 frivillige, og det kan vi kun gøre, hvis de også synes, det er sjovt og hyggeligt. Jeg plejer at sige, at vi skal have det sjovt med at lave NPF, og når vi har det sjovt, så smitter det af på hele eventet, lyder det.

Frivillige i sving for eventen

Til at hjælpe deltagerne med at få en fed weekend er blandt andre Troels Müller, der står for NPFs Helpdesk.

- Vi skal gøres vores allerbedste til, at de folk, som kommer til eventet, får en fed oplevelse, siger han i meddelelsen.

Sammen med sit 24 personers-crew er han klar til at hjælpe gamerne med alt lige fra spørgsmål til, hvor man finder sin plads i den kæmpe store hal, til hvordan man får sin computer koblet til NPFs 20 Gbit store internetforbindelse.

- Der er næsten ikke det, som vi ikke kan svare på, og kan vi ikke løse et problem selv, har vi NPF's store korps af frivillige netværks-, serverfolk, elektrikere og alt muligt andet i baghånden til at hjælpe, fortsætter Troels Müller, der ikke selv kan huske, hvor mange år han har været med. Men det er mange, forklarer han.

Talentfabrik for professionelle hold

Danmark har to gaming-hold placeret i top 5 i verden indenfor Counter-Strike. Dét er ikke tilfældigt, mener man hos NPF.

- I Danmark har vi i en lang årrække haft en rigtig god indgangsvinkel til gaming, og vi har langt flere LAN-parties end mange andre lande, så grobunden har altid været der. Med events som NPF hjælper vi med at holde talentmassen ved lige, siger Jesper Witt.

- Det skal selvfølgelig være sjovt at spille med vennnerne, og på et tidspunkt opdager du måske, at du har et talent, og så skal ud og prøve kræfter med nogle flere. NPF har begge aspekter af e-sport, både for dem der spiller for hyggens skyld, og for dem der ønsker at spille professionelt. Vi glæder os helt vildt til at se det hele blive bragt sammen efter mange måneders arbejde.

Jesper, Ulrik og Troels har sammen med over 50 andre brugt måneder på at forberede sig på årets event.

- Vi glæder os som små børn til at sætte alle vores forberedelser sammen og se, at det hele fungerer, og ikke mindst se at deltagerne hygger sig helt vildt og får en oplevelse, de kan snakke om meget længe, slutter Ulrik af.