770 har svaret: Dét her er Fredericias naturperle nummer ét

I 2012 spurgte Fredericia Kommune sit borgerpanel om frilufts- og naturvaner. Nu er undersøgelsen gentaget. 770 har svaret. De fleste går ofte ture eller bruger Fredericias natur på anden måde. Og mest populær - før som nu - er Fredericia Vold. Arkivfoto: Mette Mørk

770 har svaret: Dét her er Fredericias naturperle nummer ét

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2012 bad Fredericia Kommune folk fortælle, hvor de helst går tur? Nu er borgerpanel spurgt igen. Topscoreren er den samme - Fredericia Vold. Men Østerstrand har overhalet hidtidig toer på listen.

Fredericia: Ingen over Fredericia Vold. Den store grønne bypark og det fredede fæstningsanlæg er fredericianernes foretrukne frilufts- og naturområde lokalt.

Fredericia Kommunes borgerpanel blev i oktober 2018 spurgt om netop frilufts- og naturvaner. Svarene til politikerne giver dem ballast til at træffe beslutninger på området. En lignende undersøgelse blev gennemført i 2012.

Siden dengang har Østerstrand overhalet Trelde Næs som det næstmest besøgte naturområde.

Men Fredericia Vold ligger før som nu nummer ét.

Svar fra de yngre mangler
770 af 1076 medlemmer af Fredericia Kommunes borgerpanel har svaret i undersøgelsen om deres lokale natur- og friluftsvaner.Undersøgelsen er dog ikke repræsentativ i forhold til kommunens befolkningssammensætning. Der mangler især 18-39 årige og fredericianere med en kort uddannelse.

Politikerne i miljø- og teknikudvalget og kultur- og idrætsudvalget kan dog alligevel godt bruge svarene som baggrundsviden, når der skal prioriteres og besluttes på områderne.
Østerstrand er nummer to på listen over populære oaser i Fredericia Kommune. Området har passeret Trelde Næs på ranglisten. Arkivfoto: Mette Mørk
Østerstrand er nummer to på listen over populære oaser i Fredericia Kommune. Området har passeret Trelde Næs på ranglisten. Arkivfoto: Mette Mørk

Også knaster

Herefter følger Madsbyparken, Hannerup Skov, Treldeskovene, Fuglsang Skov, Hybylund, Lyngsodde, Rands Fjord, Randal Skov, Bøgeskov Strand, Skærbæk Strandpark, Hagenør, Snoghøjgårdparken og Vandværkssøerne i Kongsted.

Særligt Hybylund og Østerstrand har oplevet væsentlige stigninger i andelen af besøgende i forhold til undersøgelsen i 2012. Hagenør, Rands Fjord og Randal Skov er derimod faldet på de spurgte fredericianeres tilfredshedsbarometer i forhold til 2012.

Men den samlede fornøjelse med naturområderne i kommunen er høj.

Trelde Næs er nummer tre blandt Fredericia Kommunes borgerpanels medlemmer. Arkivfoto: Mette Mørk
Trelde Næs er nummer tre blandt Fredericia Kommunes borgerpanels medlemmer. Arkivfoto: Mette Mørk

71 pct. ude hver uge

Flest medlemmer af borgerpanelet - det er på 1076, 770 af dem har svaret - færdes i naturen for at gå en tur. Ganske enkelt.

- En stor andel på 42 procent nævner også, at afstresning er en årsag, skriver rådhuset til miljø- og teknikudvalget og kultur- og idrætsudvalget. De fik resultaterne forelagt for nylig.

Næsten alle - 98 procent - færdes i natur og grønne områder i Fredericia minimum én gang årligt. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, og tallet har ikke ændret sig siden sidste melding fra panelet i 2012. 71 procent er ude i naturen mindst én gang om ugen.

Info om flora/fauna, tak

Næsten to tredjedele er tilfredse med formidlingen af det, der findes i naturen i Fredericia. Lige fra selve stederne til arrangementer.

Nogle savner imidlertid mere information om eksempelvis naturområdernes plante- og dyreliv. Samt flere forslag til ruter, som man kan gå, løbe eller cykle.

770 har svaret: Dét her er Fredericias naturperle nummer ét

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce