80 år gammel besked fundet under gulvet: Krigen er ved at bryde ud

Ole Schirmer fandt den 80 år gamle besked under et gulv, der skulle skiftes. Foto: Peter Friis Autzen

80 år gammel besked fundet under gulvet: Krigen er ved at bryde ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tømrerlærling lagde i 1938 en hilsen til fremtiden under gulvet. Den dukkede op i sidste uge.

Fredericia: Ole Schirmer fra ODS Ejendomme er vant til at finde lidt af hvert, når han istandsætter lejligheder og bygninger. Alligevel blev han overrasket, da han for nylig fandt en 80 år gammel "sms" fra en tømrerlærling.

- Jeg var ved at bryde et gulv op i en lejlighed på Ørnevej, da jeg fandt et stykke træ med en håndskrevet hilsen, siger Ole Schirmer.

Beskeden er dateret 23. september 1938 og er skrevet af tømrerlærling Kaj Elkjær.

"Krigen er ved at bryde ud," står der på beskeden, som opfordrer finderen til at aflevere træstykket til firmaet Andersen & Elkjær i Gothersgade.

Beskeden er skrevet med blyant på en stump gulvbræt.

Fakta
På det lille stykke træ, som Ole Schirmer fandt under gulvet, står der:"Kaj Elkjær Gothersgade 53. Tømrerlærling ved Firmaet Andersen & Elkjær har nedlagt dette Gulv d. 23-9 1938. Krigen er ved at bryde ud. Hvis nogen finder dette bedes De aflevere det i ovenstående, hvis det er muligt."
I hilsen fra fortiden til fremtiden. Foto: Peter Friis Autzen
I hilsen fra fortiden til fremtiden. Foto: Peter Friis Autzen

Studsede over fundet

Ole Schirmer har tidligere fundet beskeder på papir, gemt inde i murværk eller lignende. Men brættet under gulvet på Ørnevej fik ham alligevel til at studse en ekstra gang.

- Det er lidt underligt at tænke på, at nogen har skrevet det her for hele 80 år siden. Og at han har forholdt sig til den kommende krig. Og at han har lagt beskeden et sted, hvor den bestemt ikke ville blive fundet lige med det samme, siger håndværksmesteren.

Han har undersøgt muligheden for at aflevere brættet, sådan som Kaj Elkjær bad om. Men firmaet Andersen & Elkjær findes ikke længere. Heller ikke jagten på en Kaj Elkjær har båret frugt.

- I princippet kan han jo stadig leve, siger Ole Schirmer.

I den kommende tid lægger Ole Schirmer et nyt gulv i lejligheden på Ørnevej. Måske vil han også lægge en besked til eftertiden.

80 år gammel besked fundet under gulvet: Krigen er ved at bryde ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce