Årets Frederikke blev hædret: Skærbæks ukronede dronning

Fredericia Museums Venner - ved Ole Engberg - kårede Jonna Heebøll som årets Frederikke. Foto: Fredericia Museums Venner

Årets Frederikke blev hædret: Skærbæks ukronede dronning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonna Heebøll blev onsdag kåret som Årets Frederikke. - Gad vide, om der er en forening i Skærbæk, der ikke har Jonna som grundlægger, lød det i en tale om hende.

Fredericia: Hendes CV så omfattende, at man bliver helt forpustet.

Sådan lød det blandt andet om Jonna Heebøll fra Skærbæk, som onsdag aften blev hædret som Årets Frederikke. Bag uddelingen stod Fredericia Museums Venner og formand Ole Engberg.

- Gad vide, om der overhovedet er en forening i Skærbæk, som ikke har haft Jonna som grundlægger eller i hvert tilfælde aktiv deltager, sagde Ole Engberg om prismodtageren.

Jonna Heebøll blev født i Bogense, men kom efter en hk-uddannelse til Skærbæk i 1977. Hun flyttede til byen med manden Helge, som fik job som ingeniør på Skærbækværket. Parret slog sig ned i Skærbæk og fik børnene Jesper og Jacob, og Jonna har lige siden været en særdeles aktiv del af lokalsamfundet.

- Her kunne man vist godt siger, at hun blev lokalsamfundets førstedame, hvis ikke det lige var for det, at hun i forvejen var kåret som Skærbæks ukronede dronning, sagde Ole Engberg.

Blandt de mange forslag til Årets Frederikke skilte Jonna Heebøll sig ud ved, at indstillingen skete fra hele lokalsamfundet, lige fra beboerforening til folkedanserforening og kajakklub. Hendes evne til at trække andre mennesker med til aktiviteter blev fremhævet.

Jonna Heebøll modtog et maleri, da hun blev kåret som Årets Frederikke. Foto: Fredericia Museums Venner
Jonna Heebøll modtog et maleri, da hun blev kåret som Årets Frederikke. Foto: Fredericia Museums Venner

Live fra universitetet

Blandt de mange foreninger, hun har været aktiv i, er Taulov-Skærbæks Folkedansere, hvor hun har været både formand og instruktør. Hun blev formand for Skærbæk Beboerforening i 1993 og har stadig posten.

Civilt fik hun i 1981 et job som skolesekretær på Skærbæk Skole, og her var hun frem til sin pension for seks år siden. I beboerforeningen har hun været med til at skabe caféeftermiddage i Skærbækhus.

- Ingen skal sige, at tiden står stille i caféen, det sidste tiltag er livestreaming med forelæsninger fra Aarhus Universitet, så Skærbæk kan være et alternativ til Fredericia Gymnasium på den højere lærdoms område, sagde Ole Engberg om prismodtageren, der har et klart mål: Nemlig at alle husstande bliver medlem af beboerforeningen i Skærbæk.

Årets Frederikke blev hædret: Skærbæks ukronede dronning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce