Afmystificering på vej: Hvad vil det sige at være 'udsat' i Fredericia?

Udsatte er ikke kun hjemløse men kan også være folk med langvarige arbejdsløshed, problemer i familien og ekslusion fra samfundet. Arkivfoto: Søren Gylling

Afmystificering på vej: Hvad vil det sige at være 'udsat' i Fredericia?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: I 2011 blev der senest lavet en udsatte-strategi i Fredericia - nu vil politikerne i social- og beskæftigelsesudvalget gerne lave en ny.

- Udsathed er mange ting. Det vil vi gerne være med til at italesætte. Udsathed kan selvfølgelig være misbrug og hjemløshed, men det kan også være ensomhed og mental sundhed. Vi vil gerne være med til at nedbryde fordomme og få afmystificeret området, fortæller formand for social- og beskæftigelsesudvalget, Peder Tind (V).

Men det er en længere proces. Først vil Fredericia Kommune lave en temadag i løbet af foråret, hvorefter der skal samles data ind, laves en analyse, findes samarbejdspartnere og først i efteråret vil politikerne formulere en strategi, der skal sendes i høring, hvorefter man kan begynde at føre strategien ud i livet i foråret 2019.

Udsathed er mange ting. Det vil vi gerne være med til at italesætte. Udsathed kan selvfølgelig være misbrug og hjemløshed, men det kan også være ensomhed og mental sundhed
Udvalgsformand Peder Tind (V)

Indsats fra flere instanser

Politikerne vil gerne skabe en sammenhæng i indsatsen for de udsatte på tværs af forskellige kommunale instanser og organisationer. I den forbindelse bliver udsatterådet taget med på råd. Formand Bjarne Dahlmann mener, det er helt rigtigt at tale om udsathed i en bredere sammenhæng.

- Udsathed er blevet et bredere fænomen. Det er ikke kun folk med misbrugsproblemer. Det kan også være langvarig arbejdsløshed, eksklusion af samfundet, sociale problemer i familien eller fattigdom. Derfor skal vi arbejde mere helhedsorienteret og skabe en fælles forståelse for, hvad der er udsathed, mener Bjarne Dahlmann.

Han peger på, det er vigtigt at sætte ind på flere fronter, når det kommer til udsathed, og det kræver ofte, at de kommunale instanser ser på udsathed ud fra et bredere syn end kun lige det felt, som eksempelvis arbejdsløshed eller misbrug, som de selv arbejder med.

- Vi synes i udsatterådet, det er positivt, man tænker langsigtet i strategien, og vi vil gerne være rådgivende organ for det, siger han.

Afmystificering på vej: Hvad vil det sige at være 'udsat' i Fredericia?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce