Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Algoritmer og spyt kan være fremtidens matchmaker

Engang i fremtiden kan spyt være med til at finde dit drømme-match. Arkivfoto

Algoritmer og spyt kan være fremtidens matchmaker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver allerede nogle steder brugt algoritmer til at matche folk på datingsider. Men en datingekspert spår, at de i fremtiden kan blive endnu bedre. Samtidig kan dna-dating blive det nye.

Fredericia: Inden for de seneste 30 år er der flere og flere i Fredericia, der bor alene. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste opgørelse bor godt 11.000 i byen alene i dag, mens det var knap 7500 i 1987. Det er en stigning på omkring 50 procent.

Men hvis man vil finde en kæreste, er der mange muligheder, og i fremtiden kan en fredericianer spytte i et bæger for at finde kærligheden. For spyt og bedre algoritmer kan være nøglen til at matche folk endnu bedre i fremtiden. Det forestiller Jacob de Lichtenberg, datingekspert, kommer til at ske.

- Der findes allerede online-datingsider, som matcher folk ved hjælp af algoritmer. Men der kommer flere og flere folk til på netdating, og det giver bedre data. Derfor er det ikke utænkeligt, at algoritmerne kan blive meget bedre til at matche folk med hinanden, i stedet for man bliver sat sammen med tilfældige, siger Jacob de Lichtenberg og kommer med et eksempel.

- Nogle kvinder kan bedst lide, at en mand er højere end hende. Så hvis ikke han er det, er det et dårligt match, og så kan man gøre sådan, at der er en rød lampe, der lyser, eller at han slet ikke kommer op som forslag. Så algoritmerne og hele teknologien bag, kan blive endnu bedre, end det er i dag, fortæller han.

78-årige Bent går i singleklub: Det holder mig ung
Dating i dag
Gennem livet stifter de fleste mennesker bekendtskab med dating, og begrebet kaster hele tiden nye betydninger af sig. I anledning af valentinsdag sætter vi fokus på, hvordan folk dater i dag ved at tage dig med i nogle af datingverdenens afskygninger.Du kommer over de næste dage eksempelvis til at møde et ældre par, der mødte hinanden på nettet for 10 år siden, en sugardaddy og en, der fandt kærligheden på tv. Derudover giver en ekspert sit bud på, hvordan fremtidens dating ser ud.

Spyt og match

Jacob de Lichtenbergs andet bud bliver der allerede arbejdet på nogle steder, men han mener ikke, at det er utænkeligt, at det kommer til at blive mere udbredt engang i fremtiden.

- Det er lidt vildt, men dna-dating kunne være det nye, og det er allerede noget, der bliver forsket lidt i. Der er noget dna, der passer bedre med andet, ift. hvis man f.eks. vil skabe endnu bedre børn. Det er lidt hardcore, og det er jo rent fysiske ting, man trækker ind i dating, siger datingeksperten.

Han forklarer videre, hvordan det fungerer.

- I sin simple form spytter man i et bæger og bliver matchet med en, der passer på det, man ønsker. Grunden, til at det måske ikke er så udbredt lige nu, er, at det er besværligt at skulle sende en spytprøve ind, fortæller Jacob de Lichtenberg.

Han tror dog på, at hvis der bliver satset mere på forskningen på området ved at indsamle større mængder data, så kan man lære endnu mere og blive klogere på det. Og i sidste ende bliver man bedre til at matche folk inden for dna-dating.