Anklage om politivold på Østerstrand: Både advokat og politiet går til klagemyndighed

Advokat Mette Grith Stage indgiver på sin klients vegne en klage over politiets magtanvendelse. Men politiet oplyser, at man allerede selv har indgivet sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Anklage om politivold på Østerstrand: Både advokat og politiet går til klagemyndighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advokat indgiver klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Betjente anklages for unødig magtanvendelse på Østerstrand og stationen. Politiet har også selv indgivet sagen til behandling.

Fredericia: - Jeg er ved at udarbejde en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for unødig matanvendelse. Jeg regner med, at klagen indleveres i løbet af tirsdag, siger advokat Mette Grith Stage.

Hun er advokat for en 17-årig dreng, der lørdag aften blev anholdt på Østerstrand i Fredericia. Drengens mor har kontaktet Fredericia Dagblad og fortalt, at drengen blev udsat for vold, og at han derved blandt andet ifølge hende fik ødelagt sine tænder. Samt, at politiet ikke lod ham tilse af en læge, selvom han ifølge moderen havde brug for det. Redaktionen er bekendt med moderens identitet.

Episoden på Østerstrand blev filmet med adskillige mobiltelefoner. Mette Grith Stage oplyser, at hun har set nogle af optagelserne.

Advokaten ønsker ikke på nuværende at udtale sig om, hvad hun har set på optagelserne. Men hun oplyser, at de levende billeder ikke afholder hende fra at indgive en klage.

Jeg har set nogle af videoerne.
Mette Grith Stage, advokat

Politi: Vi har også selv indgivet sagen

Sydøstjyllands Politi vil ikke i detaljer kommentere på en klagesag. Hverken lokalt i Fredericia eller fra kredsens hovedkontor i Horsens.

Kommunikationschef Ulla Kaspersen oplyser til Fredericia Dagblad, at politiet selv er gået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed med sagen om, hvad er skete på Østerstrand og efterfølgende.

- Det gjorde vi allerede mandag, fordi vi kunne se, at der var fremkommet kritik. Det vil vi ikke have siddende på os, og derfor har vi selv henvendt os til Den Uafhængige Politiklagemyndighed med sagen, siger hun.

Debatten raser på nettet

Efter episoden på Østerstrand har debatten raset på nettet - blandt andet på Fredericia Dagblads netavis og facebookside.

Debatten byder på flere spor: Hvor mange unge var der egentlig på stranden, hvem trappede konflikten op, i hvor høj grad skal man uden diskussion rette sig efter politiets anvisninger, hvor har unge egentlig lov at være unge hvis ikke på en strand en tidlig lørdag aften og meget andet. En del af debatten går på, om politiet er gået over stregen, om betjentene måske endda gik konkret efter den 17-årige - og hvorvidt der findes dokumentation på eventuelle overgreb. Rigtig mange kommentarer går på, at både unge og voksne uden diskussion skal rette sig efter politiets anvisninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt betjente på stedet gik over stregen, vil blive belyst nu, hvor sagen ender hos Den uafhængige Politiklagemyndighed.

- Min klient (den 17-årige, red.) vil blive indkaldt som vidne. Det minder meget om en retssag. Videoerne vil også blive gennemset, siger Mette Grith Stage.

Anklage om politivold på Østerstrand: Både advokat og politiet går til klagemyndighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce