Arbejderboliger tilbage til rødderne: Får små forhaver med stakit og flag

Håndværkere fra Niels Kruse A/S Tømrer og Snedker er i fuld gang med at sætte stakit op i Nørre Voldgade, hvor forhaver genetableres. Foto: Marianne Husted

Arbejderboliger tilbage til rødderne: Får små forhaver med stakit og flag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeforeningshusene fra nr. 62 til 94 vender tilbage til det oprindelige udtryk. Dele af det brede fortov bliver inddraget.

Fredericia: Fine hvide stakitter, flag og nye postkasser. Sådan kommer der til at se ud foran husrækken Nørre Voldgade 62-94, hvor der i dag er et usædvanligt bredt fortov over for voldanlægget.

Lige nu bliver der inddraget noget af fortovet og etableret en række små forhaver foran husene, der er opført af Arbejdernes byggeforening i henholdsvis 1901 og 1904 og tegnet af Jesper Jespersen. Dengang var der også forhaver mod Nørre Voldgade, så det er det oprindelige udtryk, man vender tilbage til, forklarer Louise Thaysen Raun, planlægger i Plan og Arkitektur, Fredericia Kommune.

Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia giver støtte til at genskabe stakitter, flagstænger og nye postkasser, så hele rækken opnår et ensartet udtryk, som da husrækken blev anlagt med forhaver mod Nørre Voldgade og en baghave med et lille udhus og forhaver.

Sådan så det ud, da byggeforeningshusene blev etableret i Nørre Voldgade. Og nu er forhaverne på vej tilbage. Foto udlånt af Fredericia Kommune
Sådan så det ud, da byggeforeningshusene blev etableret i Nørre Voldgade. Og nu er forhaverne på vej tilbage. Foto udlånt af Fredericia Kommune

Historien bag husrækken

Der var brug for de nye boliger i 1901 og 1904. Industrialiseringen var i fuld gang. Det krævede arbejdere, som skulle have noget at bo i inden for voldene. I flere byer blev der derfor stiftet byggeforeninger. I Fredericia etableredes Arbejdernes Byggeforening i 1877. Formålet var at skabe gode, billige boliger, der ikke var sundhedsskadelige.

Voldgaderne var på dette tidspunkt tyndt bebygget og ikke særligt attraktive placeringer. Formentlig har byggeforeningerne kunne få billige grunde her, hvor en stor del af byggeforeningshusene blev opført. I nærheden lå flere store fabrikker, bl.a. Fæstningsbryggeriet og mælkekondenseringsfabrikken i Nørre Voldgade.

20-30 år før man fik sit skøde

Typisk erhvervede byggeforeningen et stykke jord og opførte en række boliger. Disse boliger blev uddelt til foreningens medlemmer ved lodtrækning. Vandt man lodtrækningen kunne man købe råderetten til et hus, mens man betalte af på skødet. Det var ikke ualmindeligt at man afbetalte i 20-30 år, før man fik sit skøde.

Byggeforeningshuse var typisk indrettet med en lejlighed på hver etage. Ofte var kælder og kvist også udlejet.

Etableringen af forhaverne er i fuld gang, hvor den første synlige forandring har været spande, som dækker for en jernkonstruktion, så folk ikke kommer til skade.

Arbejderboliger tilbage til rødderne: Får små forhaver med stakit og flag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce