Bål forvekslet med brand: Ring hellere en gang for meget end for lidt

Flere steder i Fredericia og omegn blev der søndag tændt op i pindestakken, og heksen sendt mod Bloksbjerg. To gange måtte det lokale brandvæsen rykke ud til meldinger om brand, hvor det viste sig at være bål. Men Trekantbrand opfordrer alligevel borgere til at ringe, hvis de mistænker brand. Billedet her er fra sankthans-arrangement på Trinity. Foto: Morten Zierau

Bål forvekslet med brand: Ring hellere en gang for meget end for lidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To gange rykkede Trekantbrand ud til formodede brande søndag aften. Begge gange viste det sig, at det var sankthansbål, der blev forvekslet med brande. Men operationschef fra Trekantbrand understreger, at borgere skal ringe, hvis de tror, det brænder.

Fredericia: Naturbrand. Det ord står nærmest mejslet i vores alle erindringer efter sidste sommers tørke, som blandt andet betød få eller ingen sankthansbål i Fredericia-området. I år var der intet forbud, og der blev lystigt tændt op og sendt hekse af sted fra flere steder i løbet af søndagen.

To af gangene gav dog anledning til, at det lokale brandvæsen måtte rykke ud til, hvad to borgere oplevede som brand. Det viste sig at være sankthansbål.

- Røg kan ses på store afstande, og det kan være svært at afgøre, om det er et bål eller en brand. Generelt vil jeg sige, at vi (i brandvæsenet, red.) har haft en fredelig sankthansaften, lyder det fra Bo Gøgsig, operationschef i Trekantbrand.

Vi har ingen brande haft, som var forårsaget af et sankthansbål. Det er min generelle opfattelse, at folk også gør det forsvarligt de steder, hvor der tændes sankthansbål. Især efter sidste års sommer. Det har gjort noget i relation til folks forsigtighed.
Bo Gøgsig, operationschef, Trekantbrand

Forsvarlig afbrænding

I alt havde hele Trekantbrand 12 ture på 24 timer. Det er en mængde, operationschefen kalder gennemsnitlig for et døgn.

På en af turene, som var i Vejle Kommune, var der lidt arbejde for brandvæsenet. Her måtte det efterslukke et sankthansbål, der var blusset op igen. Men de øvrige 11 udrykninger kørte brand-beredskabet ud, vurderede og vendte tilbage til stationerne igen.

- Vi har ikke haft brande, som var forårsaget af et sankthansbål. Det er min generelle opfattelse, at folk også gør det forsvarligt de steder, hvor der tændes sankthansbål. Især efter sidste års sommer. Det har gjort noget i relation til folks forsigtighed, siger Bo Gøgsig.

De to udrykninger, stationen i Fredericia søndag rykkede ud til, var ved Skærbækværket på Klippehagevej og på Herslev Fælledvej. Sidstnævnte melding kom fra en borger, der kørte forbi på motorvejen og så røgfanen.

Ingen afgift

Men selvom Trekantbrand har haft 12 udrykninger til brande, der viste sig at være bål, er opfordringen fra operationschefen stadig, at borgere skal ringe til brandvæsenet, hvis de mistænker en brand.

- Hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt. Hvis folk tror, det brænder, så skal de ringe. Man må aldrig lade være med at ringe, hvis man er i tvivl, slår Bo Gøgsig fast.

Selvom der i 11 af tilfældene søndag var tale om såkaldte blinde alarmer, skal borgerne ikke være nervøse for, at der lander en afgift i postkassen. Det er kun ved blinde alarmer, der aktiveres af de såkaldte ABA'er - automatiske brandalarmer - at en afgift kan komme på tale. De automatiske brandalarmer er ofte installeret i virksomheder.

Bål forvekslet med brand: Ring hellere en gang for meget end for lidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce