Kontakt os

KUNDESERVICE

KLUB FOLKEBLADET

KØB ABONNEMENT

Kære Bruger

Vi skal bede dig om at oprette et nyt kodeord, før du kan logge ind.

Klik her!

Vi har sendt dig en e-mail med et bekræftelseslink. Dit nye password træder i kraft, når du klikker på dette link.

Fredericia

Bal, bryllup, banko og borgermøder: Men der skal nyt blod til i forsamlingshusene

AF: MORTEN KIILERICH

Publiceret 10. februar 2019 kl. 14:39

Ikke mindst i 1960'erne og nogle årtier frem var der liv og glade dage - eller alvorlige miner - i de danske forsamlingshuse. Siden er det gået tilbage. Hvordan ser det ud i husene i Fredericia Kommune?, spørger Fredericia Dagblad. Her borgermøde i 1975 i Egeskov Forsamlingshus om lossepladsens fremtidige placering. Foto: Allan Simonsen for Fredericia Dagblad, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

Bal, bryllup, banko og borgermøder: Men der skal nyt blod til i forsamlingshusene

Længe leve forsamlingshusene. Men hvor længe? Nogle klarer sig fint i Fredericia Kommune. Andre kæmper hårdere. Alle er dog enige om, der må nye ildsjæle til, hvis landsbyerne stadig skal være attraktive.

Danmark/Fredericia: De fleste forsamlingshuse klarer sig. Nogle klarer sig godt.

- Men mange har nok kun lige til husbehov, lyder meldingen fra deres organisation.

Anders Sørensen er formand for Danske Forsamlingshuse og kommer selv fra Gasse Forsamlingshus i Øster Gasse ved Skærbæk i Sønderjylland.

Sådan er det også i Fredericia Kommune, kan man læse i Fredericia Dagblad i dag og i morgen, hvor vi sætter fokus på forsamlingshuse.

Lokale forsamlingshuse

Fredericia Dagblad har fokuseret på de, der kommer tættest på det klassiske forsamlingshus: Herslev Forsamlingshus, Egeskov Forsamlingshus, Skærbækhus, Nordbo Huset og Pjedsted Kultur & Forsamlingshus.

Vi har også været i kontakt med Erritsø Forsamlingshus og husets formand, som efterfølgende har forhørt sig i bestyrelsen. Ingen ønsker imidlertid at stå frem og fortælle om økonomi, drift, bookinger med mere.

Livsnerve i landsbyer

- Hvis landsbyens butik lukker, og skolen forsvinder, og forsamlingshuset er væk, hvorfor skal man så flytte derud?, spørger Anders Sørensen som argument for, at det netop er vigtigt at sætte fokus på de lokale lokaler.

Salene, hvor konfirmationer og bryllupper i generationer har været holdt. Hvor kogekoner og cateringfirmaer gør forretter klar og stiller an til buffet. Hvor der spilles dilettant, inviteres til foredrag om det danske vejr eller rejsen til Vietnam. Hvor borgermøder og banko afvikles. Hvor afdøde borgere mindes.

- Vi er 725 medlemshuse ud af de i alt 1100 forsamlingshuse i Danmark i dag, men i 60'erne var der måske 1600, fortæller landsformand Anders Sørensen.

Friskt blod søges

Det egentlige problem er måske, at det synes svært at skaffe nye kræfter til bestyrelserne, nye frivillige og nye idéer til nyt indhold i husene alle de dage, hvor der ikke lige råbes numre op eller tilberedes oksesteg.

- Jeg kan huske, at der sidst i 1980'erne var kamp om at komme i bestyrelsen hos os. Sådan er det ikke mere, siger Anders Sørensen:

- Men der foregår jo så meget, man kan være aktiv i, og der er også mange steder, der lægger lokaler til. Præstegårde, haller, skoler og så videre. Det, synes vi måske, er lidt unfair konkurrence.