Begejstret borgmester om DLG-byggeri: - Det er så stort

Stemningen var let, da der fredag var første spadestik på Ballesvej 2. Det er tydeligt, at der er oparbejdet relationer i parternes samarbejde for at komme i mål med planerne om et stort DLG-domicil i Fredericia. Foto: Kathrine Jensen

Begejstret borgmester om DLG-byggeri: - Det er så stort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag eftermiddag røg fire spader i den jyske muld på Ballesvej. Om under to år skal et stort domicil stå klar til at byde 300 DLG-medarbejdere indenfor.

Fredericia: Det var lige før, at der både var champagnepropper, der poppede og kransekagefad på tur, da der var første spadestik på den grund på Ballesvej, der i fremtiden skal være DLG's nye hovedkontor. Med Lillebæltsbroen i baggrunden og en udsigt over vandet får grovvarevirksomhedens 300 medarbejdere en af de flottere kulisser at arbejde omkring.

- Vi er meget stolte over, at en kæmpe spiller på markedet som DLG har valgt Fredericia, og jeg tror først rigtig, vi forstår det, når bygningen står færdig, lød det fra Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard (S).

Det er noget, der har givet en god følelse i maven. Det her, det bliver en stor succes. En såkaldt win-win.
Kristian Hundebøll, koncernchef, DLG
Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard (S), mødte som den eneste af
Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard (S), mødte som den eneste af "spadestikkerne" til DLG's første spadestik på grunden på Ballesvej 2, op i gummistøvler. Det var en begejstret borgmester, der efterfølgende holdt tale for de fremmødte. Foto: Kathrine Jensen

Hvor ellers?

Planen er, at DLG's nye domicil skal stå klar i 2020. Under talerne kom det frem, at det forventes at blive senest midt på sommeren, og fra entreprenørens side af blev det gjort klart, at ingen ydede mindre end maksimalt.

Jacob Bjerregaard var anden taler i rækken af fem, og han lagde ikke skjul på begejstringen over at få både DLG og 300 arbejdspladser til byen.

Det er AP Pension, der ejer jorden, og som kommer til at eje bygningen. DLG kommer til at leje sig ind, og Jacob Bjerregaard gjorde dem klart, at de havde valgt det helt rigtige sted at bygge.

- For hvis ikke her, hvor så, som han sagde.

Traditionen tro, blev det fysisk taget et spadestik. På grunden, der i 2020 skal være DLG's nye hovedkontor, blev der fredag taget fire af slagsen. Fra venstre er det Bo Olsen, direktør i NRE, Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme, Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG og Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard (S). Foto: Kathrine Jensen

Flytning forpligter

Stemningen var høj, og der blev både uddelt håndtryk, skulderklap og skålet mellem hver tale.

Ifølge Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG, er flytningen til Fredericia den største forandringsproces i virksomhedens historie. Han kaldte blandt andet beliggenheden på Ballesvej 2 for unik. Flere gange takkede han også byens borgmester for den nære relation, der var opstået i processen fra tanke til handling.

- Det er noget, der har givet en god følelse i maven. Det her, det bliver en stor succes. En såkaldt win-win, sagde koncernchefen.

Ifølge direktør i AP-Ejendomme, Peter Olsson, var der i dette projekt kun plads til de bedste aktører. Han havde da også kun rosende ord ti lovers for fæstningsbyen.

- Når man flytter fra Axelborg, så forpligter det stedet, man flytter til. Tak til borgmesteren for ikke kun at tænke kommercielt, men også i forhold til sund fornuft. Og så kan jeg da lige sige, at det kun er et par timer siden, vi fik byggetilladelsen, lød det med et grin fra Peter Olsson.

Fra venstre er det Bo Olsen, direktør i NRE, Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme, Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG og Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard (S). I baggrunden Martin Kragh og hustru, der tidligere ejede jorden, DLG nu skal bygge hovedkontor på. Foto: Kathrine Jensen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce