Billard er en sport - alle kan være med

Fredericia Billard Klub har holdt til på adressen Nørrebrogade 131 siden oprettelsen for 25 år siden. Fra venstre er det nuværende formand, Claus Larsen, bestyrelsesmedlem Ole Jensen og kasserer Erling Hansen. De har været med siden starten - Claus Larsen dog med en pause, da han i 2004 blev far til trillinger. Foto: Marianne Husted

Billard er en sport - alle kan være med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Billard Klub fejrer sit 25 års jubilæum fredag den 24. maj.

Fredericia: Der er altid tid til en kop kaffe og en snak i Fredericia Billard Klub på Nørrebrogade. Faktisk bliver det bemærket, hvis medlemmerne ikke slår sig ned i caférummet, der fører videre til billardlokalerne.

Men man skal ikke tage fejl. Billard er også en sport. De mange pokaler på hylder vidner om et højt ambitionsniveau i Fredericia Billard Klub.

Klubben fejrer på fredag den 24. maj sit 25 års jubilæum. Men billard har en længere historie i byen. Fredericia Billard Klub er en fusion af de to tidligere klubber: BK 62 og BK 35, og klubben har hørt til blandt landets største.

Billardklubben har lagt lokaler til mange store og små turneringer. Størst var DM for alle discipliner inden for billard. Det var i 2000 og varede hele påsken. Foto: Marianne Husted
Billardklubben har lagt lokaler til mange store og små turneringer. Størst var DM for alle discipliner inden for billard. Det var i 2000 og varede hele påsken. Foto: Marianne Husted

Igen fremgang

Da Fredericia Billard Klub rykkede ind på adressen Nørrebrogade 131, var det til et 1000 kvadratmeter stort lokale med 20 billard- og poolborde. Der var 250 medlemmer og 17 hold. Siden har klubben indskrænket sit areal, medlemstallet er på 60, og aldersgennemsnittet blevet højere.

- Men vi har pæn fremgang for øjeblikket, siger formand Claus Larsen.

Det skyldes bl.a. ihærdig indsats fra bestyrelsesmedlem Ole Jensen, som taler for medlemskab, når Ældre Sagen og firmasporten gør brug af klubbens faciliteter.

Fredericia Billard Klub er for alle. Der er plads til både turneringsspillere og dem, der bare vil hygge sig. Og så kan man sagtens spille, selv om man er kommet op i alderen eller måske har en skavank. Her er det bestyrelsen, som er i gang. Foto: Marianne Husted
Fredericia Billard Klub er for alle. Der er plads til både turneringsspillere og dem, der bare vil hygge sig. Og så kan man sagtens spille, selv om man er kommet op i alderen eller måske har en skavank. Her er det bestyrelsen, som er i gang. Foto: Marianne Husted

Stod for det store danmarksmesterskab

Kasserer Erling Hansen har været en tur ad mindernes allé og erindrer blandt andet, da klubben i år 2000 var vært ved DM i alle discipliner med hundredvis af deltagere og gæster. Pool, snooker, 3 bande carambole og keglebillard. Det varede en hel påske med åbning af borgmester Uffe Steiner Jensen og optræden af 6. Juli Garden.

- Det var det sidste af de helt store mesterskaber, siger han og forklarer, at i dag holder hver disciplin sit eget mesterskab.

Eliteholdet i 3 bande carambole vandt i sæsonen 2007/2008 danmarksmesterskabet.

- Det svarer til, når FCK bliver vinder af Superligaen, forklarer han.

Siden kom holdet med i Europacup, der bragte spillerne til Portugal, Schweiz og Grækenland.

Guinness rekordbog

Klubben har også været i Guinness rekordbog. Der var Frank Andersen og Martin Hylander, som spillede uafbrudt i 24 timer.

Klubben deltager i mange turneringer og holder også sine egne. Hverken alder eller skavanker er nogen hindring for at være med. Claus Larsen, 54 år, og Erling Hansen, 62 år, spiller begge med på holdet, som netop er rykket op i 2. division. Det er nemlig en sport, hvor man kan blive ved. Den ældste aktive spiller er 80 år.

En ændring i nyere tid er, at klubben er blevet til en nøgleklub, hvor medlemmerne kan komme på alle tidspunkter af døgnet. Ole Jensen, 64 år, sørger for, at kaffeautomat og køleskab er fyldt op.

Få unge, ingen kvinder og masser af røverhistorier

Claus Larsen, Ole Jensen og Erling Hansen fik alle tre som store drenge smag for billard. Claus Larsen blev inspireret af en storebror til en klassekammerat. Erling Hansen kom med via sin far og firmasport, mens Ole Hansen efter skoletid gerne tog en tur i "Snapstinget" for at spille.

I dag er der få unge aktive medlemmer. Klubben ville gerne have flere unge til at spille, ligesom man beklager, at klubben stadig har til gode at få sit første kvindelige medlem.

- Men klubben gør meget godt for seniorer. Her kan vi mødes her g spille. Vi hygger os rigtigt meget og har et fantastisk sammenhold, siger Ole Jensen.

Og så bliver der altid fortalt et par røverhistorier fra billardens verden, når de slår sig ned med en kop kaffe eller en øl.

Dem vil der med garanti også blive fortalt mange af, når klubben holder reception på næste fredag fra kl. 14 til 17 med borgmester, fadøl og medlemmer fra naboklubber, tidligere ansatte og repræsentanter for Den Danske Billard Union.

Til august kommer turen til den store jubilæumsfest for alle medlemmer og deres ægtefæller.

Billard er en sport - alle kan være med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce