Borgmester: Perfekt med hotel i Oldenborggade

Placeringen af et kommende hotel i Oldenborggade overfor Kanalbyen er Jacob Bjerregaard helt tilfreds med. Andre hoteller skal nok følge efter i Kanalbyen, forudser han. Foto: Nana Hanghøj

Borgmester: Perfekt med hotel i Oldenborggade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er efterspørgsel på hotelsenge inden for voldene, og med 83 nye hotelværelser i Oldenborggade hjælper det. Borgmester Jacob Bjerregaard er stolt over, at Fredericia bliver den franske kædes første nedslag i Danmark. Han er sikker på, at yderligere hoteller vil følge efter med placeringer i Kanalbyen.

Fredericia: Der ligger fortrolige forhandlinger og møder forud for, at B&B Hotels præsenterer deres planer for et fire etagers hotelbyggeri i Oldenborggade 25-31. Borgmester Jacob Bjerregaard (S) har haft forhåndsdrøftelser med repræsentanter for kæden siden slutningen af 2018.

- Vi har været i dialog om placering og planforhold. Jeg har holdt møder med dem, og forvaltningen har arbejdet på sagen, så de har haft sikkerhed for, at vi kunne leve op til deres ønsker. Nu har vi bedt naboerne komme med kommentarer, og så ser vi, hvad de siger, siger Jacob Bjerregaard.

- Hotelkæden har valgt at placere sig i Oldenborggade lige over for Kanalbyen. Havde du gerne set, at de havde placeret sig i Kanalbyen?

- Nej, jeg synes, at det er helt perfekt. Vi får bygget nogle fine boliger til studerende lige over for i Kanalbyen, og med hotellet får vi lukket Oldenborggade på begge sider. Det bliver rigtig godt. Desuden er jeg sikker på, at B&B Hotels kun er den første hotelkæde, der vil slå sig ned i Fredericia, der kommer helt sikkert flere til, forudser Jacob Bjerregaard.

Jeg er da stolt over, at den franske kæde har valgt Fredericia til deres første hotel i Norden.
Borgmester Jacob Bjerregaard (S)

Cadeaux til Fredericia

Jacob Bjerregaard er stolt over, at den franske kæde ønsker at etablere deres første danske hotel i Fredericia.

- Det ser jeg som en cadeau til byen, og jeg synes også, at det er fint, at man kan trække tråde til byens historie med de franske reformerte, som kom hertil, siger Jacob Bjerregaard.

- Der er tale om et hotel, som ikke er luksus, men budget. Har du en mening om det?

- Vi har Hotel Fredericia, Trinity og Fuglsangcentret, som er i et dyrere segment uden for voldene, så jeg ser det nye hotel som et fint supplement til vores eksisterende hoteller i midtbyen Hotel Gammel Havn og Hotel Postgården. På længere sigt er jeg sikker på, at vi også får tiltrukket et af de dyre hoteller til Kanalbyen, siger Jacob Bjerregaard.

Stigende behov

Behovet for hotelværelser i Fredericia er generelt stigende i kraft af et ønske om at tiltrække større konferencer til byen.

- I dag flytter vi mange til hotellerne i Middelfart, når vi har store messer og konferencer. Det kommer vi stadig til, og vi har et fint samarbejde med Middelfart, men det bliver godt med ekstra kapacitet i midtbyen, som vi kan tilbyde gæsterne, siger Jacob Bjerregaard.

Borgmester: Perfekt med hotel i Oldenborggade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce