Borgmester: Vi venter med champagnen for de 27 millioner

Jacob Bjerregaard havde telefonmøde om udligningen med sine socialdemokratiske borgmesterkolleger og forhandlerne på Christiansborg. Det så tungt ud og få timer senere stod det klart, at forhandligerne var brudt sammen. Men som det ser ud foreløbigt glæder han sig over udsigt til 27 mio. kroner til kommunekassen. Arkivfoto: Mette Mørk

Borgmester: Vi venter med champagnen for de 27 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Belært af erfaring vil borgmester Jacob Bjerregaard (S) ikke fejre, at udligningsreform tilgodeser Fredericia med to cifret millionbeløb.

Fredericia: Der er efter alt at dømme 27 millioner kroner på vej til Fredericia Kommune i kommunal udligning, og det glæder borgmester Jacob Bjerregaard (S), men champagnen ligger indtil videre kun på køl.

- Jeg vil ikke lade champagnepropperne springe, før jeg ser, at vi har fået pengene. Jeg har tidligere oplevet, at der med andre reguleringer og justeringer skete ændringer, som betød, at der blev tale om andre beløb end dem, vi havde set frem til, siger Jacob Bjerregaard.

Han vil have sikkerhed for, at beløbet ikke bliver justeret og i værste fald ændret, så Fredericia i stedet kommer til at betale ind til udligningen.

- Det kommer vel under ingen omstændigheder til at ske?

- Nej, det er rigtigt, men når først kommuneaftalen skal forhandles på plads, så er der en række andre parametre, som kommer til at spille ind, så derfor er det endnu for tidligt at slå fast, at det bliver 27 millioner kroner, siger Jacob Bjerregaard.

Man kan sige, at det er penge, som vi burde have haft andel i de seneste år, og at der nu rettes op på fejlen.
Borgmester Jacob Bjerregaard (S)

Rimelige millioner

Jacob Bjerregaard drøftede tirsdag morgen udligningsforhandlingerne med de øvrige socialdemokratiske borgmestre og forhandlerne på Christiansborg.

- Beskeden lød, at det så tungt ud, men at man ville give det en ekstra chance. Det holdt ikke længe, kan jeg nu konstatere, siger Jacob Bjerregaard om forhandlingerne, der brød sammen tirsdag formiddag.

Tilbage står en aftale om, at der rettes på, at kommuner uanset udlændinges uddannelsesniveau er blevet kompenceret for andel af udlændinge.

- Det har været en fejl, og det er med den kompensation, at vi nu får penge. Det synes jeg er fuldstændigt rimeligt, og man kan sige, at det er penge, vi er gået glip af i flere år, men vi bliver næppe kompenceret med tilbagevirkende kraft, siger han.

De 27 millioner kroner vil lune i kommunens kasse, men hvorvidt alle millioner kan komme i spil, tør Jacob Bjerregaard ikke sige.

- Vi er meget tæt på at ramme den serviceramme, som vi er underlagt. Det betyder, at vi ikke må bruge flere penge, selv om vi har dem, men må prioritere indenfor rammen, siger Jacob Bjerregaard.

Borgmester: Vi venter med champagnen for de 27 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce