Borgmester roser sin nye direktør: Hun er den positive energi på rådhuset

I marts blev Annemarie Schou Zacho-Broe konstitueret som kommunaldirektør efter, at kommunen valgte, at samarbejdet med daværende kommunaldirektør Michael Holst skulle ophøre. Foto: Peter Leth-Larsen

Borgmester roser sin nye direktør: Hun er den positive energi på rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Jacob Bjerregaard mener, at Annemarie Schou Zacho-Broe er garant for at skabe de bedst mulige rammer for velfærden.

Fredericia: Da borgmester Jacob Bjerregaard og resten af byrådet i Fredericia indledte søgningen efter en ny kommunaldirektør, var der ét punkt, der var vigtigt for dem.

Kandidaten skulle være stærk på velfærd, og ret hurtigt pegede pilen i retning af en kvinde, som allerede havde sin gang på rådhuset.

- Det er vigtigt for os, at vores borgere har de bedst mulige rammer i forhold til velfærd, og Annemarie er dygtig i forhold til, hvad et velfærdssamfund er. Faktisk er hun efter min mening en af landets dygtigste, siger Jacob Bjerregaard.

Han glæder sig især over, at Fredericia Kommune har fået en moderne leder, hvilket er vigtigt i vedkommendes ageren overfor politikere, ansatte og borgere.

Annemarie Schou Zacho-Broe er garant for at skabe de bedst mulige rammer for velfærden, mener borgmester Jacob Bjerregaard (S) om den nye kommunaldirektør. Foto: Peter Leth-Larsen
Annemarie Schou Zacho-Broe er garant for at skabe de bedst mulige rammer for velfærden, mener borgmester Jacob Bjerregaard (S) om den nye kommunaldirektør. Foto: Peter Leth-Larsen

Positiv energi

Han kalder det befriende, at kommunen råder over et så begejstret menneske som Annemarie Schou Zacho-Broe.

- Hun bringer masser af positiv energi, og så giver hun meget af sig selv i relationsarbejdet, siger Jacob Bjerregaard.

Netop det at give noget af sig selv er et vigtigt parameter ifølge borgmesteren, som også roser kommunaldirektørens personlige egenskaber.

- Hun har stærke personlige egenskaber, og det bliver vigtigere og vigtigere for topledere, siger Jacob Bjerregaard, der er tilfreds med, at kommunaldirektøren er meget bevidst om sin måde at udføre sit job på - til glæde for alle på rådhuset og ikke mindre for borgerne.

Borgmester roser sin nye direktør: Hun er den positive energi på rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce