Bygevejr skræmte ikke gæsterne væk fra kræmmermarked: Fodboldklub regner med overskud

Trods heftig regn lørdag var der god gang i markedsstemningen i Madsby, og det blev kun bedre søndag. Derfor forventer FfF at kunne trække 200.000-250.000 kroner i overskud til klubkassen. Foto: Nana Hanghøj

Bygevejr skræmte ikke gæsterne væk fra kræmmermarked: Fodboldklub regner med overskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heftige regnskyl lørdag skræmte ikke kræmmergæsterne væk og med sol søndag rykkede endnu flere ind. Fredericia Heste- og Kræmmermarked havde godt med besøgende, og forventningen er, at et overskud på 200.000-250.000 kroner holdes hjemme.

Fredericia: Tupperware og ankelsokker, fodboldstøvler og Gurli Gris-balloner.

Vareudbuddet var stort i kræmmerteltene på Fredericia Heste- og Kræmmermarked i Madsby i weekenden, og der var gæster nok til at kigge på varene både lørdag og søndag.

- Det var rigtig fint kræmmervejr lørdag, for når bygerne kom, så trak folk ind i teltene, og det er jo der, vi gerne vil have dem, smiler John Wølk.

Han har sammen med Niels Vesterlund og en række hjælpere haft kræmmertelt på pladsen i stort set alle de år, FfF'erne har arrangeret marked.

- Det er hyggeligt, og vi har både børn og venner med til at hjælpe. Vi investerede i et nyt telt til i år, og det var jeg glad for, da det regnede så voldsomt lørdag. Sidste år fløj den ene halvdel af vores telt, inden vi overhovedet kom i gang, fortæller han.

Det blæser også søndag eftermiddag, men det betyder til gengæld, at regnvejrskyerne ikke får lov til at samle sig. Forældre bevæbnet med klapvogne og Gurli Gris balloner fylder op i markedsgaderne og forlystelserne i Herning Tivolipark.

Bygevejr er godt kræmmervejr. Når regnen vælter ned, så skynder folk sig ind i teltene.
John Wølk, kræmmer
Tre dele Madam Blå - hvad vil du give? John Wølk handlede med Ulla Johansen, som var en af mange gæster i det markedstelt, som han og Niels Vesterlund har stået for i mange år på kræmmermarkedet. Foto: Nana Hanghøj

Uundværligt overskud

Det er da også en godt tilfreds medarrangør Claus Erdmann, som tager sin tørn på pladsen.

- Det er gået fint, også selv om det regnede voldsomt lørdag. Vi fik spredt flis ud over gaderne, så det ikke kom til at ligne Skanderborg Festivalen. Der går en månedstid, før vi kan sige præcist, hvordan det er gået økonomisk, men jeg forventer, at vi også i år kan trække et overskud på 200.000-250.000 til klubbens drift, siger han.

Pengene er en uundværlig del af klubbens budget, fastslår Claus Erdmann, som også er kasserer i FfF. Han er desuden søn af Benno Erdmann, som har stået i spidsen for kræmmermarkedet i de 27 år, det har været afviklet.

Programmet pilles der ikke meget ved, men i år var der som noget nyt to bands - Barock og Padlock Chain- på scenen til den store teltfest lørdag aften.

- Vi skal have evalueret, om det var en god ide, eller der skal ske noget andet. Vi rykkede ved damefrokosten for at få det til at hænge sammen, og vi skal lige hele vejen rundt, før vi afgør, hvad vi beslutter, hvordan det skal være næste år, siger Claus Erdmann.

Claus Erdmann er vokset op med kræmmermarkedet. Hans far Benno Erdmann fik ideen for 27 år siden og er stadig med i front. Men Claus Erdmann tager en stor tørn, for han ved, at pengene har uvurderlig betydning for fodboldlivet i FfF. Claus Erdmann har kassererposten i klubben. Foto: Nana Hanghøj

Tegnefilmsfiguren Gurli Gris var en populær skikkelse på kræmmermarkedet, hvor der var optræden og autografer og ikke mindst store Gurli Gris balloner. Foto: Nana Hanghøj

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce