DF: Partier må tage ved lære af uskøn triatlon-sag

Bølgerne har ikke sig, efter at sagen om det store triatlonstævne i 2019, hvor Fredericia var i spil som vært. Det sagde S og V nej til i sidste øjeblik - men uden at spørge de øvrige partier i byrådet. Arkivfoto

DF: Partier må tage ved lære af uskøn triatlon-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S og V har ageret på kanten af forvaltningsloven i sagen om ansøgningen til en World Cup-triatlon. Det mener DF.

Fredericia: Triatlon-sagen har haft et uskønt forløb, som man forhåbentlig lærer noget af.

Det mener fungerende borgmester Susanne Eilersen (DF) om sagen, hvor Socialdemokraterne, Venstre og Fredericia Triathlon Team og kommunens idrætssekretariat i juni nåede langt i arbejdet med at tiltrække et World Cup-stævne til Fredericia. Undervejs blev ingen af de øvrige partier i byrådet orienteret. Heller ikke, da man 2. juli besluttede sig for at droppe ansøgningen.

- Det her ligger i hvert fald på kanten, hvis man skal følge forvaltningsloven, siger Susanne Eilersen.

Kommunalekspert Roger Buch har over for Fredericia Dagblad vurderet, at hele kultur- og idrætsudvalget eller hele byrådet burde være orienteret. Argumentet er, at kommunalt ansatte brugte tid på opgaven, som var en potentiel millionudgift for kommunen.

Susanne Eilersen er tilfreds med at få en uafhængig vurdering af sagen.

- Det var også det spørgsmål, jeg stillede i første omgang: Om man kan gøre den slags uden at tage det op i udvalget. Det er en meget uskøn sag, og jeg håber, at man vil tage ved lære af det fremover, så det ikke er sådan, der skal føres politik i Fredericia, siger Susanne Eilersen.

Demokratiet lider i denne sag. De vælger på grund af tidsfaktoren at lade være med at orientere os. Hvilke andre sager er der så, vi ikke bliver orienteret om?
Karsten Byrgesen

Vil ikke diskutere via dagbladet

Formanden for kultur- og idrætsudvalget er Lars Ejby (S), som det ikke lykkedes at træffe til en kommentar. Næstformanden er Christian Jørgensen (V), og han mener ikke, "der er noget at komme efter" i sagen.

- Hvis nogen ønsker, at vi skal drøfte den proces, der har været, må vi gøre det efter sommerferien. Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at vi gøre det gennem Fredericia Dagblad, siger Christian Jørgensen.

I kultur- og fritidsudvalget i alt fem byrådsmedlemmer. De sidste tre er løsgænger Karsten Byrgesen og Anette Hyre-Jensen (S) og Bente Ankersen (S). Førstnævnte er stadig forundret over, at han aldrig blev involveret i sagen.

- Vi sidder og behandler sager så små, at det handler om peanuts. Så er det bemærkelsesværdigt, at så stor en sag ikke kommer på, siger Karsten Byrgesen. Han undrede sig i øvrigt over Christian Jørgensens udtalelser i lørdagens Fredericia Dagblad. Her forklarede Venstre-manden, at man først sent i forløbet fandt ud at, at triatlonstævnet ville kræve en langt større tillægsbevilling end først antaget. Derfor var der ikke tid til at inddrage andre partier.

- Demokratiet bliver mål op på, om man har tid til det eller ikke. Det er jeg meget forundret over, at han kan sige, siger Karsten Byrgesen.

Hos DF's Inger Nielsen vækker sagen bekymring:

- Jeg synes, det er bekymrende, at et flertal på den måde går udenom de øvrige partier i byrådet og samtidig bryder lovgivningen på området. Det er bekymrende, når det er erfarne folk, der sidder med borgmesteren i spidsen.

Fredericia Dagblad har også forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokraternes Anette Hyre-Jensen og gruppeformand Søren Larsen, men uden held.

DF: Partier må tage ved lære af uskøn triatlon-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce