Defekt på Rådhuspladsen: Gadebelysning skiftet før tid i gågader

To gågader får nyt gadelys før tid som følge af, at lyset på Rådhuspladsen er gået. Udskiftningen er en del af den store renovering af gadelyset i hele kommunen. PR-foto: Fredericia Kommune

Defekt på Rådhuspladsen: Gadebelysning skiftet før tid i gågader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gothersgade og Jyllandsgade springer køen over, når det kommer at få skiftet gadebelysning. Det sker efter, at lyset pludselig er gået på Rådhuspladsen.

Fredericia: Lige nu er udskiftningen af kommunens mange gadelamper i fuld gang. Udskiftningen med LED sker for at spare på energien. Første etape er afsluttet. Her har Bøgeskov, Egeskov, Bredstrup, Herslev, Taulov og Skærbæk fået nyt gadelys, og anden etape er i gang i Snoghøj og Erritsø.

Ifølge planen skal bymidten først have udskiftet lys i 2021. Men på grund af defekte gadelys på Rådhuspladsen sker en del af udskiftningen allerede nu, da det ikke er muligt at reparere dem.

- Det giver god mening at fremrykke en del af udskiftningen i midtbyen, nu hvor lyset på Rådhuspladsen er gået. Det går ikke, at pladsen står mørklagt to år frem, så nu får vi det skiftet og tager i samme ombæring det øvrige af gågaden i Gothersgade og Jyllandsgade. Det vil også understrege arbejdet med at binde Gothersgade sammen og skabe et naturligt forløb ned mod havnen, siger formand for Miljø- og Teknikudvalget Christian Bro i en pressemeddelelse.

58 procent mindre strøm

I 2016 besluttede byrådet at afsætte 50 millioner kroner til en gennemgribende renovering af kommunens gadelys. I alt bliver 12.000 lamper skiftet til og med 2021.

- På sigt bliver det en rigtig god investering for Fredericia Kommune. Vi kommer til at kunne bruge 58 procent mindre strøm på at lyse kommunen op, siger næstformand i Miljø- og Teknikudvalget John Nyborg.

Det forventes, at anden etape af udskiftningen bliver færdiggjort i år. Tredje etape går i gang i 2020, hvor det er lamperne i Fredericia Vest, der står for tur. Sidste og fjerde etape forventes gennemført i 2021 med Fredericia Øst og resten af midtbyen.

Defekt på Rådhuspladsen: Gadebelysning skiftet før tid i gågader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce