Der er brug for flere Natteravne

Et lokale i den nordlige midtby er hovedkvarter for de lokale natteravne. Cyklerne bruges, når de gulklædte voksne skal "patruljere" i Madsby Legepark. Foto: Peter Friis Autzen

Der er brug for flere Natteravne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Korpset af frivillige voksne, der går tryghed-ture, fungerer godt. Men med lidt flere frivillige kunne tilstedeværelsen i Fredericias natteliv justeres op.

Fredericia: 24 frivillige i Fredericia går ture i Natteravnenes gule jakker.

Korpset kunne godt bruge lidt flere, fortæller Kristoffer Holst, Bonnie Laursen og Lars Kovaltsenko, der har vagten en aften, avisen går med rundt.

- Vi ville gerne, at alle havde fire-seks vagter om året, siger Bonnie Laursen.

Turene varer til langt ud på natten, og derfor ønsker Natteravnene ikke at drive rovdrift på de frivillige. Men med det nuværende antal natteravne i Fredericia, er det svært at holde antallet af vagter nede.

- Jeg har næsten en tur hver måned, siger Bonnie, som heldigvis nyder sine vagter og de natlige møder med byens unge.

Jeg tror, at mange forældre ville være mindre bekymret, hvis de oplevede de mange glade unge mennesker, vi møder i byen.
Lars Kovaltsenko
De genkendelige, gule jakker skaber tillid og får mange unge til at henvende sig til Natteravnene, når de viser sig på gaden i nattelivet. Foto: Peter Friis Autzen
De genkendelige, gule jakker skaber tillid og får mange unge til at henvende sig til Natteravnene, når de viser sig på gaden i nattelivet. Foto: Peter Friis Autzen

Væk fra Det Vilde Vesten

De tre natteravne, der er på vagt denne aften, husker tilbage på et natteliv uden voksentilstedeværelse.

- Det var jo nærmest Det Vilde Vesten, den gang vi var unge, siger Lars Kovaltsenko.

- Hvis man fik problemer, var man overladt til sig selv. Det er de unge ikke, når vi er i byen. Så kan de komme til os, siger han.

Når natteravnene opfordrer venner, bekendte og kolleger til at blive natteravn, er svaret ofte, at man ikke har tid. Eller at de pågældendes børn ikke er i gå-i-byen-alderen endnu.

- Men det er faktisk en god idé at starte, inden ens egne børn begynder at gå i byen. Så ved man nemlig, hvad man taler om, når snakken går på Fredericias natteliv. Jeg tror, at mange forældre ville være mindre bekymret, hvis de oplevede de mange glade unge mennesker, vi møder i byen. De er søde, glade og passer på hinanden, siger Lars Kovaltsenko.

Hvis man vil vide mere om muligheden for at blive natteravn, kan man finde info på blivnatteravn.dk.

Der er brug for flere Natteravne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce