Drømte om egen virksomhed: Klar til at sælge krukker og haveudstyr

Kim Jensen og Finn Roy er klar til at levere store unikke krukker til havemiljøer. Her står de ved en meter høj krukke, som er på vej ud til en kunde. Foto: Marianne Husted

Drømte om egen virksomhed: Klar til at sælge krukker og haveudstyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Jensen parat til at leve sin drøm ud med egen virksomhed. Åbent hus på søndag den 17. marts.

Fredericia: Det var egentlig planen, at Kim Jensen ville sælge robotplæneklippere under navnet haverobotter. I 11. time sadlede han om. Men han opgav ikke tanken om egen virksomhed, og nu er han klar til at sælge store havekrukker, bålfade, spejlbassiner og meget mere fra sit netfirma, Shopunika.dk.

Det var faktisk vennen Finn Roy fra triatlon og cykling, som i sin tid prikkede til Kim Jensen, der er drifts- og vedligholdelseskoodinator på raffinaderiet.

Småskader gjorde, at Kim Jensen ikke længere kunne tage de lange ture på mountainbiken, og pludselig havde han masser af fritid. "Skulle du ikke prøve at starte dit eget?", spurgte Finn Roy, der i sin tid etablerede Fitting Specialisten fra bunden.

Efterhånden modnedes tanken hos Kim Jensen, der stiftede firmaet Kije APS for to år siden. Nu er den store lagerhal på adressen Brovadvej 23 F fyldt med store krukker i alt fra brunlige naturfarver til blå og grønne nuancer, der bringer tankerne hen på hav og skov. Også røgreducerende bålfade, springvand med lys og biopejse er der blevet plads til.

Forud er gået et større detektivarbejde med at undersøge nettet for de rigtige varer, men også med at rejse til blandt andet Bali og Kreta for at se på krukker.

Krukkerne importeres fra blandt andet Vietnam, Bali og Kreta. Foto: Unikashop
Krukkerne importeres fra blandt andet Vietnam, Bali og Kreta. Foto: Unikashop

Populære krukker

Kim Jensen præsenterede sine varer på livsstils- og forbrugermessen i Messe C tidligere på året, og han blev bekræftet i sit valg af varer.

- Vi fik så mange positive tilbagemeldinger. Vi fik slet ikke tid til at snuppe den mindste siddepause.

Siden er han blandt andet blevet kontaktet af kunder fra Norge, og på en palle står en kæmpestor krukke, der er en meter i diameter og en meter i højden. Den er på vej ud til en kunde.

Der er nemlig efterspørgsel efter store unikke krukker, som Kim Jensen har forudset.

Her ses store slanke krukker, spejlbassin og biopejs. Foto: Unikashop
Her ses store slanke krukker, spejlbassin og biopejs. Foto: Unikashop

Det er en hobby

Kim synes, det er sjovt at bygge firmaet op.

- Det er ikke arbejde. Det er en hobby, siger han, der glemmer tiden om aftenen, når han beskæftiger sig med sit firma.

Finn Roy ejer 25 procent af firmaet. Han er en uvurderlig støtte, understreger Kim Jensen. Finn Roy har blandt andet et mangeårigt kendskab til Kina. Kim jensen har også stor glæde af et advisoryboard, ligesom han har hentet mange gode råd hos Business Fredericia.

Spejlbassinet er nemt at placere. Det skal blot stå på et terrassegulv eller et stykke jord. Foto: Shopunika
Spejlbassinet er nemt at placere. Det skal blot stå på et terrassegulv eller et stykke jord. Foto: Shopunika

Ros

Fra Finn Roy lyder der også ros:

- Når man som Kim stadig brænder for det efter to år, er man en rigtig iværksætter, siger Finn Roy.

Kim Jensen vil ikke alene importere krukker. Han udvikler selv produkter som et røgreducerende bålfad og et havebassin, som er lige til at stille på terrassen eller havejorden. Og der er flere modeller på have- og altanudstyr undervejs.

Søndag den 17. marts er der åbent hus hos Shopunika.dk på adressen Brovadvej 23 F. Der vil blive serveret øl, sodavand, grillpølser og brød, som man kan nyde sammen med indtrykket af de mange store krukker, som fås fra 499 kroner og op til 4500 kroner.

Et bålfad udformet som vores klode - var populær, da Kim Jensen for nylig var på messe. Foto: Shopunika
Et bålfad udformet som vores klode - var populær, da Kim Jensen for nylig var på messe. Foto: Shopunika
Kim Jensen sender udførlige bestillinger på design, mål og farve af sted til bl.a. sin samarbejdspartner i Vietnam. Foto: Shopunika
Kim Jensen sender udførlige bestillinger på design, mål og farve af sted til bl.a. sin samarbejdspartner i Vietnam. Foto: Shopunika
Et stort udvalg af krukker, som man ikke lige kan få i nærmeste supermarked. Foto: Shopunika

Annonce
Annonce
Annonce