frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
Anette Stoklund er løbet ind omstændigheder, der tvinger hende til at afhænde sandwich-stedet i Vendersgade.
Fredericia: Efter bare tre en halv måned som ejer har Anette Stoklund sat sandwich-stedet Haps i Vendersgade til salg.
Beslutningen har været tung, men ikke til at komme udenom, forklarer hun.
- Med sygdom i familien er det sådan, det må være, siger hun.
Hun har sat Haps til salg og har tænkt sig at udvise prismæssig imødekommenhed, hvis det til gengæld kan sikre, at køberen fører stedet videre.
- Det er et godt sted, med gode sandwicher og dejlige kunder, siger hun.
Anette Stoklund bød kunderne indenfor som ny ejer af Haps 6. januar.
Dengang havde den 53-årige fredericianer besluttet sig for at skifte fag efter et arbejdsliv i emballage-branchen. Hun havde i mange år drømt om at gå nye veje og var tiltrukket af sandwich-stedets mulighed for at lave mad fra bunden og samtidig afprøve drømmen om at være selvstændig.
Men efter godt tre måneder har hun nu taget den tunge beslutning at sætte Haps til salg i håbet om at finde en køber, der vil føre stedet videre.