Efter mor blev smækket ude: Nu kommer der straks håndtag på altandøre

Sønderparkens lejligheder er blevet totalrenoveret, men i en række lejligheder kan man risikere at smække sig ude på altanen, fordi altandøren ikke har udvendigt håndtag. Sådan skal det ikke være, slår afd. formand Harald Rasmussen fast og har onsdag bestilt håndtag sat på de altaner, hvor problemet kan opstå. Arkivfoto: Mads Hansen

Efter mor blev smækket ude: Nu kommer der straks håndtag på altandøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderparkens afdeling 217 får sat håndtag på altandøre, som ikke kan åbnes udefra. Det skal bare ordnes, siger afdelingsformand.

Fredericia: Forleden blev en mor låst ude på sin altan, og politiet måtte til undsætning.

Kvindens barn på halvandet år var alene i lejligheden. En sådan situation skal ikke kunne gentage sig, fastslår afdelingsformand i Sønderparkens afd. 217 Harald Rasmussen.

- Vi har tidligere besluttet, at der skal sættes håndtag på altandørene, så man altid kan komme ind, men det er ikke blevet gjort. Det sker lige nu. Vi har fået sat en bestilling i gang, så afhængig af hvornår håndværkerne kan komme, bliver det ordnet, siger Harald Rasmussen.

Afdeling 217 består af 220 lejemål, men det er kun i seks-syv opgange problemet med altandøre kan opstå. Det er ifølge Harald Rasmussen opgange, hvor der er elevator, oplyser Harald Rasmussen.

- Så vi taler ikke om formuer for at få problemet løst, og det er desuden også ligegyldigt - det skal bare løses hurtigst muligt, siger han.

Burde man ikke have tænkt på den detalje, da man renoverede lejlighederne?

- Det burde man måske, men det skete altså ikke. Nu sørger vi for, at det ikke giver problem i vores afdeling, siger Harald Rasmussen.

Jeg ved ikke, hvad det koster at få sat håndtag på, men det er også ligemeget. Det skal bare gøres.
Formand for afd. bestyrelsen i afd. 217 Sønderparken

Låser ikke men lukker tæt

For moren på altanen skete det, der kan ske i lejlighederne. Hun var gået ud på altanen, og døren smækkede i.

- Det er ikke, fordi døren smækker i og er låst, men den lukker til, hvis man ikke har fået løftet det indvendige håndtag og dermed sikret, at den ikke kan lukke. Det burde holde, men omvendt kan det være en fin ide med et greb, så man er sikker på at kunne åbne døren, siger Stefan Weihrauch fra Boligkontoret Fredericia.

Der har været andre eksempler på beboere eller gæster, der uforvarende er kommet til at stå foran en lukket altandør. Det er i princippet det samme, der kan ske i parcelhuse, hvis en havedør med indvendigt håndtag smækker i. Forskellen er, at altanerne befinder sig i en etageejendom.

Moren havde heldigvis en mobiltelefon med på altanen, så hun kunne slå alarm. Politiet var nødt til at rekvirere låsesmed for at få adgang til lejligheden og derefter skubbe døren til altanen op.

Efter mor blev smækket ude: Nu kommer der straks håndtag på altandøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce